Med 'Zatoichi - den blinde samurai' kastede Kitano sig over en kendt og elsket figur fra den japanske kulturskat; en figur, der har været portrætteret dusinvis af gange før. Titelfiguren er en omrejsende massør og spillefugl, som i tilgift er blind - og en mester med et samuraisværd. Zatoichi kommer til en by hærget af tre kyniske lensherrer. Han fatter sympati for nogle af de lokale beboere, bl.a. to søstre, der er opsat på at hævne deres forældres død. Rollen som den blinde samurai spilles af Kitano selv, og hvor ser han ud til at nyde det. Filmen var hans første periode-film og blev en enorm publikumssucces. Faktisk tjente den lige så mange penge på verdensplan som hans ti foregående film tilsammen. Nyd også Kitanos komiske mellemspil i filmen, hvor bl.a. husbyggeri bliver til musik - helt bogstaveligt!
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.