Betty Nansen

Skuespillerinde, teaterdirektrice. Født 19/3 1873 (B. Müller), død 15/3 1943 - fire dage før sin 70 års fødselsdag. Gift 1° i 1896 med forfatter og redaktør Peter Nansen (ægteskabet opløst), 2° i 1927 med den 22 år yngre norske skuespiller Henrik Bentzon (ægteskabet opløst).

Betty Nansen debuterede på Casino i 1893 efter året før at være blevet afvist ved Det kgl. Teaters elevskole. Hun skulle dog blive et af periodens helt store sceniske talenter og kom allerede i 1896 til nationalscenen, som nu modtog hende med tilbud om 'et højere Repertoire'. På Dagmarteatret, hvor hun var fra 1899-1903, fik hun sit egentlige gennembrud. I Dansk Biografisk Leksikon (2. udgave 1933-44) karakteriserer Robert Neiiendam Betty Nansen som ".. en af Tidens Ypperste Skuespillerinder, afvekslende kold og brændende, sejrssikker og selvopgivende, frastødende og dragende, udmygt underkastende sig og haanligt overlegen, et følsomt Spejl for den moderne Kvindesjæl". Hun involveredes i ledelsen af Folketeatret, turnerede i Skandinavien og kom tilbage til Det kgl. Teater. I 1917 blev hun direktør for Alexandrateatret på Frederiksberg Allé, som snart blev omdøbt til "Betty Nansen". Her spillede og iscenesatte hun forestilling efter forestilling gennem 26 år.

I sæsonen 1913-14 fik Nordisk Film fat i 'guldfuglen'. Her spillede hun hovedrollen i 10 film, men uden at hendes præstationer foran kameraet levede op til de tårnhøje forventninger - og investeringer! At hendes sceniske evner til dels koncentrerede sig i et meget talende blik, som Neiiendam også påpeger, kan man dog se i hendes overlevende film. I 1915 skrev hun kontrakt med det nyetablerede selskab Fox Film i USA, hvor det blev til hovedrollerne i "The Song of Hate", "Should a Mother Tell", "A Woman's Resurrection", "Anna Karenina" og "The Celebrated Scandal" - alle instrueret af J. Gordon Edwards.

I sit sidste leveår havde Betty Nansen planer om et filmprojekt, som hun kaldte "Evighedsfilmen" - en moderne film om Jesu liv, hvor Henrik Bentzon skulle spille Kristus og hun selv jomfru Maria.

Litteratur: Kela Kvam: Betty Nansen - masken og mennesket (1997). Hans J. Wollstein: Strangers in Hollywood (1994).