Klipper og instruktør. Født 15/8 1962 (Jesper Westerlin Nielsen). Uddannet som klipper fra Den Danske Filmskole med afgang i 1986.
Har markeret sig som en stærkt personlig instruktør af film for børn og unge med kortfilmene 'Buldermanden' (1995), 'Lykkefanten' (1997) og 'Ogginoggen' (1997) - de to sidstnævnte blev efterfølgende 'sat sammen' til spillefilmen 'Forbudt for børn'. I 2002 lavede han med stor succes sin første spillefilm for voksne, komediedramaet 'Okay'.
W. Nielsen har siden arbejdet i både ind- og udland som instruktør på adskillige spillefilm og tv-serier såvel som klipper og manuskriptforfatter. Han var blandt andet instruktør på 'Borgen' sæson 2 og 3, 'Badehotellet' sæson 1, 'Dicte' sæson 2 og 'Greyzone'. Hans spillefilm 'Der kommer en dag' (2016) vandt 6 Robert-priser og én Bodil. I 2019 filmatiserede han Christian Jungersens bestseller 'Undtagelsen'.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.