Skuespiller, teaterdirektør og filminstruktør. Født 15/1 1891, død 2/10 1975 - 84 år gammel. Gift 1° i 1913 med skuespillerinde Else Mantzius, 2° i 1921 med skuespillerinde Olivia Olsen (Liva Weel), 3° i 1925 med Lise Dorph, 4° i 1947 med skuespillerinde Karen Marie Løwert.
Debuterede som skuespiller i 1908 og kom året efter til Dagmarteatret. Var engageret ved adskillige scener i hovedstaden og var også teaterdirektør i flere perioder, bla. for Riddersalen i begyndelsen af 30'erne og for Alléscenen i 50'erne. Som skuespiller oplevede han sin karrieres højdepunkt på Scala i 1920'erne, hvor han blev hele Københavns feterede operettehelt.
Filmdebuterede i en lillebitte rolle i Kosmoramas "Afgrunden" i 1910, men fra slutningen af 1914 og frem til 1920 foregik hans filmvirke overvejende hos Nordisk Film. Han gjorde lykke på lærredet med sit ungdommelige nærvær og kønne ansigt - og det blev til mere end 30 film hos Nordisk.
I 1935 debuterede han som filminstruktør og instruerede i 1930'erne og 40'erne omkring 20 spillefilm. Om det arbejde siger Arne Weel selv i sine erindringer: "Det var og blev ikke stort andet end filmatiseret teater. Måske bør jeg finde en vis trøst i, at jeg var med til at forløse nogle udmærkede skuespillerpræstationer og i de fleste tilfælde skaffede producenterne deres penge hjem .." (p. 100).
I over 20 år søgte Arne Weel forgæves om at få en biografbevilling. De sidst fire år af sit liv var han meget syg.
Litteratur: Arne Weel: Så festligt var det (erindringer, 1972).
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet | 1967 | Jacob Petersen, Devahs første mand | DK/Spillefilm |
Den blå pekingeser | 1966 | Medvirkende | Tv-film |
Stillads 2 | 1966 | Medvirkende | Tv-film |
Topaze | 1966 | Medvirkende | Tv-film |
I stykker | 1966 | Mand med hund | Tv-film |
Krista | 1965 | Nærsynet | Tv-film |
Gravkaffe | 1963 | Fagerlund | Tv-film |
Kvindelist og kærlighed | 1960 | Direktør Joachim Bendtsen | DK/Spillefilm |
Poeten og Lillemor og Lotte | 1960 | Redaktøren | DK/Spillefilm |
Et mord | 1960 | Medvirkende | Tv-film |
Helle for Helene | 1959 | Professor de Witt | DK/Spillefilm |
Smedestræde 4 | 1950 | Instruktion | DK/Spillefilm |
De tre Skolekammerater | 1944 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Møllen | 1943 | Instruktion, Manus | DK/Spillefilm |
Ta' Briller paa | 1942 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Naar Bønder elsker | 1942 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Et Skud før Midnat | 1942 | Instruktion | DK/Spillefilm |
En Forbryder | 1941 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Tante Cramers Testamente | 1941 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Wienerbarnet | 1941 | Instruktion | DK/Spillefilm |
En Desertør | 1940 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Vagabonden | 1940 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Genboerne | 1939 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Pigen fra Högbogården | 1939 | Instruktion | U/Spillefilm |
Den mandlige Husassistent | 1938 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Livet paa Hegnsgaard | 1938 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Det begyndte ombord | 1937 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Den kloge Mand | 1937 | Instruktion | DK/Spillefilm |
Bag Københavns Kulisser | 1935 | Instruktion, Manus, Bankier Morgan | DK/Spillefilm |
Den Sørgmuntre Barber | 1927 | Alfons Berg | DK/Spillefilm |
Midnatsjægeren | 1926 | Medvirkende | U/Spillefilm |
Lykkehjulet | 1926 | Erik Elmer, billedhugger | DK/Spillefilm |
Lavinen | 1920 | Poul og Marias søn | DK/Spillefilm |
Fugleskræmslet | 1919 | Adonis | DK/Kort fiktion |
Med og uden Kone | 1919 | Peter Grøn, kontormand | DK/Kort fiktion |
Stakkels Karin | 1919 | Otto Werner, kunstmaler | DK/Spillefilm |
Kærlighedsleg | 1919 | John Bradford, Sir Georges myndling | DK/Spillefilm |
Lykkens Blændværk | 1919 | Blad, stud. med. | DK/Spillefilm |
Gøglerbandens Adoptivdatter | 1919 | Straffefangen Tom | DK/Spillefilm |
En Kunstners Kærlighed | 1918 | Jean Flechard, kunstmaler | DK/Spillefilm |
Frøken Theodor | 1918 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Ung Pige i Huset | 1918 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Krondiamanten | 1918 | Paal Martens, ansat i firmaet | DK/Spillefilm |
Tidens barn | 1918 | Kurt, Helmers' søn | DK/Spillefilm |
Sufflørens Stedfortræder | 1917 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Askepot | 1917 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Den Retfærdiges Hustru | 1917 | Olof, Yelvas søn | DK/Spillefilm |
Herregaards-Mysteriet | 1917 | Holger Moe, cand. jur, godsejer-søn | DK/Spillefilm |
Studenterkammeraterne | 1917 | Povl, grossererens søn | DK/Spillefilm |
Brændte Vinger | 1917 | Mario Martini, sanger | DK/Spillefilm |
En Søns Kærlighed | 1916 | Kaj, enkefruens søn | DK/Spillefilm |
For sin Dreng | 1916 | Edward, Mortons søn | DK/Spillefilm |
Hønseministerens Besøg | 1916 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
En landlig Uskyldighed | 1916 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Sønnen | 1916 | Kaj, Kroghs søn | DK/Spillefilm |
Trolden i Æsken | 1916 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
De evige Flammer | 1916 | Robert, Ediths bror | DK/Spillefilm |
Pigen fra Palls | 1916 | Teddy, journalist | DK/Spillefilm |
Hovmod staar for Fald | 1915 | Hilmer, Prunchs søn | DK/Spillefilm |
Stribolt paa Kærlighedsstien | 1915 | Poul, grosserens søn | DK/Kort fiktion |
Godsforvalteren | 1915 | Edmund Kruse, søstrenes fætter | DK/Spillefilm |
Manden med de ni Fingre II | 1915 | William Morne, Jacksons medhjælper | DK/Spillefilm |
Doktor X | 1915 | Seidel, medicinstuderende | DK/Spillefilm |
Lejla | 1914 | Grev Claes, adjudant | DK/Spillefilm |
Den fjerde Dame | 1914 | Felix von Stolp, Wolffs ven | DK/Spillefilm |
Rumænsk Blod | 1913 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Afgrunden | 1910 | Gæst i beværtningshave | DK/Spillefilm |