enda
Person

Asta Nielsen

(1881 – 1972)

Skuespillerinde. Født 11/9 1881, død 25/5 1972 - 90 år gammel. Gift 1º i 1912 med filminstruktør Urban Gad - ægteskabet opløst, 2º i 1919 med reserveløjtnant Freddy Wingårdh - ægteskabet opløst, fra 1923 dannede hun par med den russiske skuespiller Gregorij Chmara, i 1970 gift 3º med kunsthandler Christian Theede.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole efter at have læst hos Peter Jerndorff. I 1902 ansat ved Dagmarteatret, fra 1905-07 turnerede hun med 'de Otte' og Peter Fjelstrups Selskab i Norge og Sverige, og 1908-10 var hun på Det ny Teater. Det blev dog aldrig til de store roller eller et egentligt gennembrud: "Hendes ejendommelige Ydre, der siden under andre Forhold blev af stor scenisk Værdi for hende, begrænsede i Forbindelse med en uegal Talestemme hendes Repertoire", skrev Robert Neiiendam i Dansk Biografisk Leksikon, 1939.

Asta Nielsen blev én af de allerførste skuespillere, der for alvor satsede på en karriere som filmskuespiller og dermed valgte sit sceniske virke fra. I perioden fra 1910 til 1932 medvirkede hun i mere end 70 spillefilm - heraf er de fire danske og resten tyske. Allerede i sin debutfilm "Afgrunden" (Urban Gad, 1910) viste hun en afdæmpet spillestil, der egnede sig perfekt til lærredet, og hendes erotiske udstråling slog nærmest benene væk under publikum. Filmen blev ikke bare en kæmpe-succes, men også en milepæl i datidens filmproduktion. Sammen med dansk films anden store stjerne, Valdemar Psilander, indspillede hun to film mere i Danmark; "Den sorte Drøm" (Urban Gad, 1911) hos Fotorama i Århus og "Balletdanserinden" (August Blom, 1911) hos Nordisk Film.

Bortset fra en kort gæstevisit i 1918, hvor hun spillede hovedrollen i "Mod Lyset" (Holger-Madsen, 1919) etablerede Asta Nielsen sig fra 1911 i Tyskland, hvor hun blandt andet fik sit eget produktionsselskab og arbejdede med ægtemanden Urban Gad som fast instruktør indtil 1916.Hun spillede ofte tragiske kvinderoller. I "Afgrunden" myrder hun den mand, hun elsker, mens hun i mange andre film uselvisk ofrer sig for, at den elskede kan leve. Hun medvirkede også i en række komedier, og hendes spændvidde som skuespiller ses i så vidt forskellige præstationer som titelrollen i komedien "Engelein" (Urban Gad, 1914) og titelrollen i "Hamlet" (Svend Gade/Heinz Schall, 1921). En understregning af Die Astas popularitet findes allerede i 1914 i filmen "Die falsche Asta Nielsen", hvor en provinsby venter besøg af filmstjernen. Frisørens Bolette ligner stjernen på en prik og den ægte Asta Nielsen mistænkes for at være en bedrager. Sagens rette sammenhæng sættes dog på plads til sidst. Det blev til en lang række succeser for den danske filmstjerne i Tyskland, før tonefilmen og nazismens fremkomst i 1937 bragte Asta Nielsen hjem til ufrivillig lediggang i Danmark.


Efter filmkarrieren syslede hun bl.a. med stofcollager, og 13 gange søgte hun om at få en biografbevilling i København, uden held. I 1945-1946 udgav hun selvbiografien "Den tiende Muse", der skildrer hendes baggrund og karriere som stumfilmens store stjerne. Asta Nielsen kæmpede gennem årene med store personlige sorger, fremfor alt da hendes svigersøn døde i 1964, og datteren Jesta kort derefter tog sit eget liv. Hun havde dog gejst til at lave portrætfilmen "Asta Nielsen" i 1968 efter at have forkastet Henrik Stangerups færdigproducerede film om hende.

I 1970, i en alder af 88, blev hun gift med den noget yngre antikvitetshandler Christian Theede og fik et par lykkelige år, før hun døde den 25. maj 1972 på Frederiksberg hospital.

Litteratur: Asta Nielsen: Den tiende Muse (1945). Allan O. Hagedorff: Liebe mit achtzig - briefe (1997). Ib Monty: Asta Nielsen - breve 1911-71 (1998). Marguerite Engberg: Filmstjernen Asta Nielsen (1999). Poul Malmkjær: Asta - mennesket, myten og filmstjernen (2000). Et fyldigt leksikonopslag findes bla. i Dansk kvindebiografisk leksikon.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Den talende muse 2003 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Die Asta - portræt af Asta Nielsen 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Die Asta 1971 Medvirkende Tv-dokumentar
Asta Nielsen 1968 Instruktion, Medvirkende, Manus DK/Dokumentarfilm
Asta Nielsen 1967 Medvirkende, Manus DK/Dokumentarfilm
Dansk Skuespillerforbund's Sommer- og Helaars Rekreationshjem 1947 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Umulig Kærlighed 1932 Vera Holgk U/Spillefilm
Dirnentragödie 1927 Auguste, den ældre luder U/Spillefilm
Den farlige Alder 1927 Elsie, Lindners hustru U/Spillefilm
Den farlige Leg 1927 Selma Karchow U/Spillefilm
Jagede Kvinder 1927 Clarina, sangerinde U/Spillefilm
Menneskehedens Laster 1926 Tamara, das Experiment U/Spillefilm
[Die Gesunkenen] 1926 Anna, Grossers kone U/Spillefilm
Bag Glædernes Maske 1925 Maria Lechner U/Spillefilm
Athleten 1925 Prinsesse Wanda U/Spillefilm
Hedda Gabler 1925 Hedda, Tesmans hustru U/Spillefilm
Huset ved Havet 1924 Teresa, Enricos hustru U/Spillefilm
Die Frau im Feuer 1924 Josefine U/Spillefilm
Die Schmetterlingsschlacht 1924 Rosi U/Spillefilm
Lebende Buddhas 1924 Tibetanerinde U/Spillefilm
I.N.R.I. 1923 Maria Magdalene U/Spillefilm
Erdgeist 1923 Lulu U/Spillefilm
Danserinden Navarro 1923 Carmencita Navarro U/Spillefilm
Vanina 1922 Vanina, guvernørens datter U/Spillefilm
Røverpigen 1922 Anica, en dalmatisk bondepige U/Spillefilm
Afgrunden 1922 Kaja Falk U/Spillefilm
Fräulein Julie 1922 Julie U/Spillefilm
Hamlet 1921 Prins Hamlet, Producent U/Spillefilm
Fyrst Myschkin 1921 Nastasja Barashkova U/Spillefilm
Roswolskys Elskerinde 1921 Mary Verhag U/Spillefilm
Der Reigen 1920 Elena U/Spillefilm
Kurfürstendamm 1920 Pigen Lissy og kokkepigen Marie U/Spillefilm
Styrmand Holk 1920 Isabella Bouflon U/Spillefilm
Grev Sylvains Hævn 1920 Madeleine U/Spillefilm
Efter Loven 1919 Sonja Waler, journalist, Erichs søster U/Spillefilm
Elskovsrus 1919 Henriette U/Spillefilm
Das Ende vom Liede 1919 Dora, fru von Warens datter U/Spillefilm
Mod Lyset 1919 Komtesse Ysabel, grevindens datter DK/Spillefilm
Ivigtut 1918 Ivigtut U/Spillefilm
I Livets Hvirvel 1918 Margit U/Spillefilm
Elskovs-Eden 1918 Wanda U/Spillefilm
Askepot 1917 Lotte U/Spillefilm
Vajsenhusbarnet 1917 Esther U/Spillefilm
Børsdronningen 1916 Helene Netzler, kobbermineejer U/Spillefilm
De hvide Roser 1916 Hedda Frank U/Spillefilm
Kærlighedens ABC 1916 Lis U/Spillefilm
Den første Patient 1916 Jesta U/Spillefilm
Den lille Engels Bryllup 1916 Jesta U/Spillefilm
Dora Brandes 1916 Dora Brandes U/Spillefilm
Den evige Nat 1916 Marta, en blind pige U/Spillefilm
Landevejens Datter 1915 Zirzi U/Spillefilm
Den falske Asta Nielsen 1915 Asta Nielsen & Bolette U/Spillefilm
Den lille Engel 1914 Jesta U/Spillefilm
Forhus og Baghus 1914 Sabine U/Spillefilm
Zapatas Bande 1914 Filmstjerne U/Spillefilm
Elena Fontana 1914 Elena U/Spillefilm
Ilden 1914 Wanda Petry, skolerytterske U/Spillefilm
Stemmeretsdamen 1913 Nelly U/Spillefilm
Filmprimadonnaen 1913 Ruth Breton U/Spillefilm
S. 1. 1913 Gertrud, generalens datter U/Spillefilm
Spansk Elskov 1913 Juanita U/Spillefilm
Asta Nielsen privatoptagelser 1913 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Fædrenes Synd 1913 Hanna, Meyers datter U/Spillefilm
Komedianter 1913 Kamma U/Spillefilm
Ungdom og Daarskab 1913 Jesta Müller U/Spillefilm
Proletarpigen 1912 Jenny U/Spillefilm
Pigen uden Fædreland 1912 Zidra U/Spillefilm
Dødedansen 1912 Bella U/Spillefilm
Naar Masken falder 1912 Sanna U/Spillefilm
Den vilde Jæger 1912 Creszenz, Mutter Fitzingers datter U/Spillefilm
Generalens Børn 1912 Thekla, generalens datter U/Spillefilm
Jaget til døde 1912 Paula Müller U/Spillefilm
Balletdanserinden 1911 Camille Flavier, balletdanserinde DK/Spillefilm
Unge Hjerter 1911 May U/Spillefilm
Den sorte Drøm 1911 Stella, cirkusdanserinde DK/Spillefilm
Den Store Elskov 1911 Yvonne, de Bougivals datter U/Spillefilm
Det hede Blod 1911 Jonna U/Spillefilm
Natsværmeren 1911 Olga, senere frk. Yvonne U/Spillefilm
I det store Øjeblik 1911 Annie, hushjælp U/Spillefilm
Landevejens Pige 1911 Zigøjnersken Luscha U/Spillefilm
Afgrunden 1910 Magda Vang DK/Spillefilm
De Otte i Christiania 1905 Medvirkende Dokumentariske optagelser