Birgitte Hald

Producer og prouducent. Født 26/5 1964.

Efter studier i Filmvidenskab på Københavns Universitet 1985-88, skiftede Birgitte Hald til Den Danske Filmskole, hvor hun uddannede sig til producer 1989-93. Allerede mens hun var elev på Filmskolen, stod det hende klart, at hun ville være selvstændig producent. Derfor grundlagde hun sit eget selskab for i første omgang at kunne producere Carsten Rudolfs novellefilm 'Gigolo'. Kort tid efter grundlagde hun produktionsselskabet Nimbus Film sammen med sin medstuderende Bo Ehrhardt. Nimbus’ første produktioner, kortfilmene 'Kalder, Katrine' (Per Fly, 1993) og 'Drengen der gik baglæns' (Thomas Vinterberg, 1994), var færdigfinansierede, inden eksamensbeviset var i hus.

1993-årgangen fra Filmskolen er blevet kaldt ‘den gyldne årgang’ og flere af årgangens instruktører som Thomas Vinterberg, Per Fly og Ole Christian Madsen blev tidligt tilknyttet Nimbus. Det var vigtigt for selskabet at udvikle filmene i et tæt samarbejde mellem producere, manuskriptforfattere og instruktører.

Nimbus Film startede ud i beskedne lokaler hos filmproducent Kenneth Madsen i det senere Empire Bio i København, men flyttede kort efter til Ryesgade på Nørrebro sammen med konkurrenten og samarbejdspartneren Zentropa. Her producerede Birgitte Hald i 1995 selskabets første spillefilm 'Menneskedyret' (Carsten Rudolf, 1995). Kortfilmen 'Drengen der gik baglæns' blev indledningen på et langvarigt samarbejde mellem Birgitte Hald og Thomas Vinterberg, som i 1996 spillefilmdebuterede med 'De Største Helte'. Nimbus’ første store succes kom i 1998 med Dogmefilmen og Cannes-vinderen 'Festen' (Thomas Vinterberg), som Birgitte Hald også var producer på. Herefter fulgte endnu to Dogmefilm: 'Mifunes sidste sang' (Søren Kragh-Jacobsen, 1999), og 'Se til venstre, der er en svensker' (Natasha Arthy, 2003), mens kompagnonen Bo Ehrhardt producerede selskabets fjerde Dogmefilm 'En kærlighedshistorie' (Ole Christian Madsen, 2001). I 1999 flyttede Nimbus sammen med Zentropa til Filmbyen i Avedøre. Ved samme lejlighed blev Thomas Vinterberg medejer af Nimbus Film.

I kølvandet på Dogmebølgens succes fik selskabet mulighed for at producere film i en helt ny skala, og i 2001 kom så Thomas Vinterbergs engelsksprogede' It’s All About Love', igen med Birgitte Hald som producer. Selskabet var nu vokset til en størrelse, som krævede en større indsats fra ejerne, og Birgitte Hald besluttede sig derfor fra 2003 for at koncentrere sig om direktørposten. I 2006 blev Jørgen Ramskov ansat som administrerende direktør i forbindelse med en ekspansion af selskabets aktiviteter til også at omfatte distribution, reklamefilm og tv-fiktion. I slutningen af 2007 kom dog finanskrisen, der for selskabet betød afskedigelser af blandt andet Jørgen Ramskov. Publikumssuccesen med 2. verdenskrigsdramaet 'Flammen & Citronen' (Ole Christian Madsen, 2008) hjalp lidt på bundlinjen trods en produktionspris på 47 mio. kr. Birgitte Hald overtog igen posten som administrerende direktør og Bo Ehrhardt blev ansvarlig for filmproduktionen. Selskabet indskrænkede aktiviteterne til produktion af spillefilm og tv-serier, og Thomas Vinterberg forlod selskabets ejerkreds.

I 2008 indgik Birgitte Hald en aftale med TV2 om produktion af 4 spillefilm til 12 mio. kr. hver, finansieret udenom Det Danske Filminstitut. Aftalen resulterede blandt andet i komedien 'Sorte kugler' (Anders Matthesen, 2009) og 'Submarino' (Thomas Vinterberg, 2010), som modtog Nordisk Råds Filmpris. Siden 00’erne har selskabet tillige lavet co-produktioner med udlandet, blandt andet film med instruktørerne Dagur Kari, Lisa Langseth og Pernilla August. Af selskabets succesrige film kan nævnes: 'Mirakel' (Natasha Arthy, 2000), 'Kongekabale' (Nikolaj Arcel, 2004), 'Nordkraft' (Ole Christian Madsen, 2005), 'En soap' (Pernille Fischer Christensen, 2006) og 'Antboy' (2013). Selskabet har desuden haft verdensomspændende succes med tv-serien 'Broen' (2011-2018 ).

I 2010 flyttede firmaet til Hauchsvej på Frederiksberg. Nimbus Film har stået for fornyelse og kunstnerisk kvalitet i dansk film i opgangstiderne fra midten af 1990’erne og har været en medvirkende årsag til Dogme-filmenes succes. Selskabets forretningsprincip med at lave billige film, som de selv er herre over, har generelt fungeret godt. Efter eget udsagn har de også fokus på fremtidens talenter og har derfor ladet en del instruktører og andre filmarbejdere debutere i Nimbus’ navn. Blandt andre Nikolaj Arcel, Natasha Arthy, Jonathan Spang, Kathrine Windfeldt, Kaspar Munck og Ask Hasselbalch.