Birgitte Price

Skuespiller. Født 29/4 1934 (Birgitte Bruun), død 17/7 1997 - 63 år gammel. I 1957 gift med skuespiller John Price (1913-96). Mor til komponist og kapelmester James Price (f. 1959) og manuskriptforfatter og madanmelder Adam Price (f. 1967).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1954-56 og ansat på teatret indtil 1965 og igen fra 1970. Sideløbende havde hun mange roller på tv-teatret. Debuterede som iscenesætter i 1976 og virkede herefter mere som instruktør end som skuespiller.

Chef for TV-Teatret på DR 1985-89, direktør for Det Danske Teater 1991-94 og skuespilchef på Det kgl. Teater 1994-96.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I en filmkarriere, der spændte over tyve år og tyve film, spillede Birgitte Price en bred vifte af roller. Fra den pæne unge pige over den knap så pæne ditto til modne kvinderoller, fra lystspil til dramatisk realisme. Men den ene rolle, hun altid vil blive forbundet med, er Søs i Far til fire-filmene.
Birgitte Bruun - som hun hedder frem til 1957, hvor hun bliver gift med John Price - kom til filmen, da hun efter sin studentereksamen søgte job som statist på ASA-studierne. Hér opdagedes hun af instruktøren Alice O'Fredericks, der gav hende en lille, ukrediteret rolle som cyklende spejderpige i den første scene af Morten Korch-filmen "Det store løb" (1952).

Efter denne ubemærkede debut brød hun dobbelt igennem i 1953. I den prototypiske ungdomsfilm "Farlig ungdom" stjæler hun adskillige scener i en central birolle som den rapmundede kæreste til en hårdkogte ungdomsforbryder - det er en af filmens bedste præstationer, blandt tidens få bud på en seksuelt udfarende ung kvinde. Og i den radikalt modsatte grøft ses hun som den husmoderlige Søs i den første film om Far til fire.

Søs er på samme tid surrogatmor og forelsket ung pige (først i skolelæreren, Jørgen Reenberg, men fra "Far til fire på landet" (1955) i Ib Mossins velfriserede Peter). Det moderlige og det kysk erotiske mødes i en præstation, der i friskhed og humør er perfekt i tråd med filmens hyggelige, let sukrede stemning. Denne søde, jomfrunalske unge pige, lys af hår og sind, er indbegrebet af heltinden i 1950'ernes danske folkekomedie, og Birgitte Price gør hende til en af genrens mest pletfrie figurer.

Men der er en del mere end glansbillede i Price. I "En sømand går i land" (1954) spiller hun med realistisk, stilfærdig sødme en tjenestepige, som hjælper sømanden Lau Lauritzen jun. med hans moderløse spædbarn. Og i "Bundfald" (1957) er hun den erfarne københavnerpige, der forelsker sig i den tilrejsende Ib Mossin, som er på vej ud på ungdomskriminalitetens skråplan - en figur, hun tilfører dæmpet autoriet og en moden seksualitet.

Efter en håndfuld ret forglemmelige lystspil, som har en fælles tendens til at strække hendes komiske evner over bristepunktet (værst den forcerede farce "Helle for Helene" (1959)), gør hun efter en filmpause come-back i den satiriske "Don Olsen kommer til byen" (1964) som den - nu mere voksne - kvinde, Dirch Passer forelsker sig i. Og hun er igen Passers udkårne i komedien "Pigen og millionæren" (1965).

Hun har en egen bitter intelligens som den utro hustru, der ikke kan løsrive sig fra ægteskabet med Holger Juul Hansen i Leif Panduros tv-spil "I stykker" (1966) - nok hendes stærkeste præstation foran et kamera. Og efter den mislykkede Drachmann-filmatisering "Der var engang" (1966) - med John Price i instruktørstolen og hustruen som en alt for moden prinsesse - er hun præcis og diskret som bekymret mor i ungdomsfilmen "Stine og drengene" (1969). Hun overbeviser som den modne, gifte kvinde med en ung elsker i Ole Roos' lidt oversete "Kys til højre og venstre" (1969), og i "Man sku' være noget ved musikken" (1972) har hun rollen som buffetdame på værtshuset, der danner kulissen for den indtagende skildring af hverdagens drømmere. Her kommer noget jordbundent og kontant ved hendes væsen fint til udtryk, og faktisk var hun i klar vækst som filmskuespillerinde, da teatret helt og holdent overtog hende. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]