enda
Person

Bodil Ipsen

(1889 – 1964)

Skuespillerinde, instruktør. Født 30/8 1889, død 26/11 1964 - 75 år gammel. Gift 1º i 1910 med skuespiller Jacob Texière (1879-1944) - ægteskabet opløst i 1910, 2º i 1914 med ingeniør Helmuth Heinrich Otto Moltke (1882-1930) - ægteskabet opløst i 1917, 3º i 1919 med skuespiller Emanuel Gregers (1881-1957) - ægteskabet opløst, 4º i 1932 med redaktør Einar Black (1899-1949).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole med debut på teatret i 1909. Om nogen har Bodil Ipsen haft en helt enestående betydning for dansk scenekunst i første halvdel af det 20. årh. og i Dansk biografisk leksikon (3. udg., 1981) beskrives hun på følgende måde: "Hun spænder videre end nogen af sine samtidige, fra det klassiske repertoire som hun fornyede i en række berømte roller, til sin samtids dramatik hvor hun illuminerede internationalt primadonnarepertoire med sin uimodståelige charmekunst og bar danske værker af bl.a. Kaj Munk, Kjeld Abell og Leck Fischer".

Gennem sin karriere, som strakte sig fra 1909 til 1960, spillede hun næsten 200 roller på teatret, 140 roller i radioen, 13 filmroller samt tre på tv. Herudover instruerede hun teater og film.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Vor teaterdronning og primadonna par excellence gennem et halvt århundrede havde en sund appetit på det folkelige. Det kom hende til gavn i en filmkarriere, der i lyset af hendes myteomspundne teatergenialitet ikke syner af voldsomt meget, men dog langt fra er så middelmådig som hendes jævnbyrdige og mangeårige teater-samspiller Poul Reumerts filmindsats.

Bodil Ipsens arbejde som instruktør er væsentligere end hendes skuespillerpræstationer i et medie, hun allerede stiftede bekendtskab med i stumfilmstiden, hvor hun fra 1913 og frem spillede fem roller, blandt andet en rost hovedrolle i sin daværende instruktør-ægtemand Emanuel Gregers' "Lavinen" (1920).

Tonefilmdebuten kom med en større birolle i den første århusianske talefilm "Paustians Uhr" (1932), hvor hun i et 1800-talsdrama spiller Store Marie, kvinden, der føder et uægte barn. Filmen, der iøvrigt ikke er bevaret, slog hverken an hos publikum eller kritikerne.

Meget bedre går det ikke med Paul Fejos' melodrama "Det gyldne Smil" (1935), selv om Kaj Munk denne gang skrev en hovedrolle direkte til hende: divaen, der reddes ud af det glitrende gøgls fangarme af en døende lille pige. En forloren sag.

Først med "Bolettes Brudefærd" (1938) får man en anelse om Bodil Ipsens sande format, ganske vist i folkekomediens klædebon. Hun har autoritet og gennemslagskraft som landbyens rappenskralde og gammeljomfru Bolette, der er det lokale sogneråds hovedpine og derfor planlægges bortgiftet og uskadeliggjort.
Med humøroverskud og stedvis skærebrænderskarphed spiller hun den skrappe dame, hvis kvindelige sødme dog ikke ligger dybere begravet end at Peter Malbergs Morten Putkræmmer formår at få den frem i lyset: hendes samspil med Malberg er inspireret, og deres svingom har smittende livsglæde. Samtidig tolker hun inderligt følelsesfuldt og enkelt Kai Normann Andersens vemodige "Der var engang".

Hun er lige så djærv og slagfærdig som Grevinde Danner i Emanuel Gregers' vellykkede folkekomedie "Sørensen og Rasmussen" (1940), hvor hun både overbeviser om kærligheden til sin "Fritz" - Kong Frederik 7. - og om sit format til at tale den snobbede adel midt imod. Hun smælder nidvisen om sig selv ud med dobbeltbundet brod mod sine fjender, men viser senere på aftenen, overladt til sig selv, sin træthed og melankoli. I sådanne kontraster aner man den spændvidde, der fik samtidige til at kalde Bodil Ipsen en skuespiller af verdensformat.


Hendes godgørende sagfører i Benjamin Christensens og Leck Fischers "Gå med mig hjem" (1941) har igen både styrke og varme, men viser lidt vaklen i den naturalistiske spillestil: præget af Stor Dame stiller sig i vejen for troværdigheden i en figur, der postuleres at leve for andre.

Teatermanerer - f. eks. en 'naturlig' perlelatter - skæmmer i endnu højere grad hendes melodrama-figur i "Forellen" (1942), hvor hun går tiggergang hos gamle flammer for at redde sin mand i en bedragerisag.

Efter en 15-årig filmpause dukker hun op i en birolle mod slutningen af Annelise Hovmands drama om en bortløben 8-årig pige, "Ingen tid til kærtegn" (1957). Hun er Damen i Rullestol, bærende på en tragisk hemmelighed - og i glimt hypnotiserende intens, ja rent ud sublim. Nogle få gysende sekunder fornemmes tryllekraften hos en stor tragedienne, som dansk film kun turde nærme sig på skræmte listefødder.

Derimod viser hun som bedstemor Gunhild i Erik Ballings "Tro, håb og kærlighed" (1960) ikke stort mere end kompetent myndighed.

Hun instruerede 10 spillefilm, deraf fem i samarbejde med Lau Lauritzen. Hendes største indsats ligger under Besættelsen, hvor hun med noir-prægede dramaer som "Afsporet", "Drama paa Slottet", "Mordets Melodi" og "Besættelse" gennemspiller et ondskabs- og demoraliseringstema, der virker som en afspejling af krigsårene. Også komedien beherskede hun med den elegant fortalte "En Herre i Kjole og Hvidt" (1942).

I 1944 fik hun bevilling til at drive Nørrebro-biografen Odeon, der specialiserede sig i B-film - et repertoire, hun blev stærkt kritiseret for at opretholde. Da Odeon nedbrændte i 1958, overførtes hendes bevilling til Nygadeteatret, som hun drev til sin død. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Svend Kragh-Jacobsen (red.): Bodil Ipsen 1889 - 1909 - 1959 (1959). Sv. Erichsen: Bodil Ipsen - en mindebog (1965).

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Fru Carrars geværer 1961 Medvirkende Tv-film
Tro, håb og trolddom 1960 Gunhild DK/Spillefilm
Når mørket sænker sig 1958 Medvirkende Tv-film
Ingen tid til kærtegn 1957 En kvinde i rullestol DK/Spillefilm
De 23 dage 1956 Medvirkende Tv-film
De 22 år 1956 Medvirkende Tv-film
De rider mod havet 1955 Medvirkende Tv-film
De rider mod havet 1954 Medvirkende Tv-film
Det sande ansigt 1951 Instruktion DK/Spillefilm
Café Paradis 1950 Instruktion DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Instruktion DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Instruktion DK/Spillefilm
Mordets melodi 1944 Instruktion DK/Spillefilm
Besættelse 1944 Instruktion DK/Spillefilm
Drama paa Slottet 1943 Instruktion DK/Spillefilm
En Herre i Kjole og Hvidt 1942 Instruktion DK/Spillefilm
Forellen 1942 Clara, Carl Møllers kone DK/Spillefilm
Afsporet 1942 Instruktion DK/Spillefilm
Gaa med mig hjem 1941 Helene Hanøe, landsretssagfører DK/Spillefilm
Sørensen og Rasmussen 1940 Grevinden DK/Spillefilm
Bolettes Brudefærd 1938 Bolette Jensen, sypige DK/Spillefilm
Det gyldne Smil 1935 Elsa Bruun DK/Spillefilm
Paustians Uhr 1932 Store Marie DK/Spillefilm
Madsalune 1923 Kejserinde Katharina den Anden DK/Spillefilm
Frie Fugle 1922 Naomi, kaptajnens kone DK/Spillefilm
Lavinen 1920 Maria, Pouls hustru DK/Spillefilm
Et Syndens Barn 1913 Medvirkende DK/Spillefilm
Scenens Børn 1913 Leonie, Walters hustru DK/Spillefilm