Christian Arhoff

Skuespiller. Født 26/1 1893 (Chr. Hansen Jensen), død 9/8 1973 - 80 år gammel. Navneændring til Arhoff pr. 30/11 1910.

Elev på Dagmarteatret i 1914, hvor han samme år fik sin debut. Arhoff fik en omfattende teaterkarrie med engagementer ved bla. Odense Folketeater, derefter (fra 1921) på Teater Bonbonnière, hvor han indledte et meget vellykket samarbejde med Storm P - duoen Storm og Stille - som de siden fortsatte hos Ludvig Brandstrups Co-optimisterne. Kom i 1930 til Apollo-teatret, hvor han blev teatrets førstekomiker gennem 15 år. Medvirkede siden i et utal af revyer og musicals på diverse scener. Han fik stor succes med titelrollen i "Charleys tante", som han efter sigende spillede knap 2000 gange - i træk.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Dansk tonefilms første crazy-komiker og folkekære dyrker af bøssekomik og vrøvlesprog havde en usædvanlig karriere med højder og dybder. De sidste opstod især på grund af et hemmeligt medlemskab af nazistpartiet, afsløret kort efter krigen. Han kom i gabestokken som 'nazi-komiker' under retsopgøret, var ude i kulden i flere år og blev først i 1957, 64 år gammel, endegyldigt taget til nåde. Hvorefter han spillede 23 nye filmroller!

Han medvirkede i 1923 - sammen med sit forbillede Storm P - i den første 20 minutter lange eksperimenterende talefilm, "Den talende Film". Og op gennem 1920'rene var han stadig mere aktiv som stumfilmsspiller med Fy & Bi. Og han har da også pudsige momenter som ekstravagant teaterdirektør i Fy & Bi-filmen "Han, hun og Hamlet" (1932). Han dannede derpå uden større succes filmpar med Marguerite Viby (Sus og Stille). Bedre lykkes "Københavnere" (1933), hvor hans pludrende sprogblomster vandt folkeyndest: "Okke-nej, okke-ja. Tullelut, takkelak". Brokker, han allerede har afprøvet med succes på teatret. Glimtvis skimtes en original komediant. Og i "Fange Nr. 1" (1935) spillede han sammen med Storm P, med hvem han havde haft succes i komiker-duoen Storm og Stille.

Inspirationen fra Storm P springer ud i fuldt flor i "Rasmines Bryllup" (1935), hvor han som Johannes Meyers snusfornuftige viktualiehandlernabo Nummesen overrasker med herligt absurdistisk og underfundig dead pan-komik - bl. a. i visen "Der står en Bænk i Haven", selvironisk tolket i duet med Helga Frier. Nummesen er en rendyrket Storm P'sk figur. Og lige så konsekvent karakterkomik er hans lille pletskud af en tvær kemi-professor i Herman Bang-filmen "Sommerglæder" (1940), med den lakoniske replik: "Det er nogle mærkelige vittigheder, man har i provinsen!"

Også samarbejdet i hele otte film med instruktøren Johan Jacobsen bryder hans publikumsleflende lavkomik-stil. Her viser han et let touch som uskyldig hverdagsklovn, ofte ikke så dum endda. I Jacobsens "Tag det som en Mand" (1941) bringer han Johannes Meyer fra koncepterne ved at spille døvstum - en inspireret højkomisk scene.

I den sprudlende veloplagte "Ballade i Nyhavn" (1942) er han specielt adræt som vaneforbryder og fingerfærdig tryllekunstner, og i Stig Lommers ellers meget ujævne "Lev Livet let" (1944) viser en enkelt scene, hvor han forvilder sig ned under bordene ved et fornemt selskab, hvor sjov han kunne være. "Moster fra Mols" (1943), "Bedstemor gaar amok" (1944) og endelig "Panik i Familien" (1945), hvor han danner duo med Ib Schønberg, domineres derimod af traditionel Arhoff-komik.

Efter at være blevet lagt på is på grund af sin dumhed under Besættelsen gjorde han come-back i farcen "Den stjålne minister" (1949), hvor hans crazy-komik kun glimter meget sporadisk i uinspirerede omgivelser. Heller ikke opfølgeren "Lyn-fotografen" (1950) vakte bifald. I begge har han hovedroller. Og da han dukkede op i sit andet come-back i 1957, "Lån mig din kone", er han totalstivnet i bedagede manerer, en udvandet birolle-nummermand. I Morten Korch-filmene erstattede han Peter Malberg som komisk indslag efter Malbergs død.

Først i sin sidste filmrolle i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter" (1970) fik han mod til at spille prunkløs menneskekomedie som en aldrende melankolsk bøsseskuespiller - en af hans bedste præstationer. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Poul Malmkjær: Okkenej Okkeja. Komikeren Chr. Arhoff - en biografi (2000).