enda
Person

Dejan Cukic

(1966 – )

Skuespiller. Født 25/11 1966 i Montenegro. Kom til Danmark som 11-årig.

Uddannet på Statens Teaterskole 1989-93.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Navnet udtales Desjan Sukitsj, og med sin jugoslaviske baggrund og mørke blik er han en sjælden fugl i dansk film. Men han har - med en enkelt undtagelse - trodset den fælde, der hedder etnisk typecasting.


På film lagde han ud i skurkefaget, ond og afbleget som den samvittighedsløse terrorist Zak i "Operation Cobra" (1995) - en ret ensporet rolle. Og året efter er hans stærke, ondskabsfulde fange Salto med til at oppiske aggressiv stemning i thrillerdramaet "Ondt Blod" (1996).


Måske var det for at modvirke det truende skurke-image, at han sagde ja til rollen som en ydmyg indvandrer i Astrid Henning-Jensens "Bella, min Bella" (1996), hvor han bliver kæreste med den unge heltinde - en pinligt sentimentaliseret figur.


Anderledes dobbelttydig er hans naivt næstekærlige Arvid i publikumssuccesen "I Kina spiser de hunde" (1999), hvor han er filmbror til en skumlende Kim Bodnia. Det blev hans gennembrud som filmskuespiller; en udmærket, komisk præstation, hvor han med store øjne og en barnlig sårbarhed i de uskyldige ansigtstræk næsten ikke er til at genkende fra sine første filmroller. - Han spiller også med i Dogmebrødrenes tv-nytårsprojekt "D-dag" (2000), hvor han i Søren Kragh-Jacobsens afsnit er den ene af de fire hovedpersoner, computereksperten Boris, der nær får nervesammenbrud af bekymring over det røveri, han er med til at begå. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Krummerne – Det er svært at være 11 år 2022 Jeff DK/Spillefilm
Skammerens datter II – Slangens gave 2019 Sezuan DK/Spillefilm
Maja 2018 Far DK/Kort fiktion
Fantasten 2017 Claus, Executive producer DK/Spillefilm
Stockholm Stories 2013 Gustav U/Spillefilm
Noget i luften 2011 Alexander DK/Spillefilm
Snabba cash 2010 Radovan U/Spillefilm
Mumitroldene og jagten på kometen 2010 Fortæller U/Spillefilm
All in 2009 Instruktion, Sig selv, Foto, Klip, Producer DK/Dokumentarfilm
Simon & Malou 2009 Simon DK/Spillefilm
Vanvittig forelsket 2009 Pierre DK/Spillefilm
Original 2009 Max DK/Spillefilm
Torpedo 2007 Cedomir Tv-serie
Paragraf 15 2007 Tolk DK/Kort fiktion
Kærlighed på film 2007 Frank, Jonas' ven og kollega DK/Spillefilm
Forestillinger 2007 Marko Tv-serie
De unge år 2007 Selkoff DK/Spillefilm
Daisy Diamond 2007 Bettina, Bettina, Glamour Girls DK/Spillefilm
Asterix og vikingerne 2006 Obelix U/Spillefilm
Anna Pihl 2006 Stavro Tv-serie
Snart kommer tiden 2006 Hilbert DK/Kort fiktion
Drengen og træet 2005 Far DK/Kort fiktion
Bag det stille ydre 2005 David DK/Spillefilm
Opbrud 2005 Gustav DK/Spillefilm
Truslen 2004 Jacek U/Spillefilm
Bjørne brødre 2003 Sitka U/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Philip Tv-serie
Escape - Flugten fra ensomheden 2001 Medvirkende, Manus DK/Kort fiktion
Den serbiske dansker 2001 Vuk Tv-film
D-Dag 2001 Boris Tv-film
Skjulte spor 2000 Kim Haak, indsat Tv-serie
I Kina spiser de hunde 1999 Arvid DK/Spillefilm
En fri mand 1996 Eddie Tv-serie
Bella min Bella 1996 Drago DK/Spillefilm
Ondt blod 1996 Salto DK/Spillefilm
Operation Cobra 1995 Zak DK/Spillefilm
Strenge tider 1994 Medvirkende Tv-serie
En succes 1993 Frank Tv-film
Slaget på tasken 1993 Medvirkende Tv-film
Landsbyen 1991 Simon, kunstmaler Tv-serie
Hjem Medvirkende DK/Spillefilm