Skuespiller. Født 25/2 1863, død 30/7 1932 - 69 år gammel. Lillebror til skuespiller Albert Helsengreen (1854-1943).
Oprindeligt uddannet som smed, men havde spillet dilettantkomedie i Amerika, inden han debuterede på scenen i Ålborg i 1885. I 1887 kom han til København og optrådte her ved diverse teatre, men turnerede også i provinsen og Norge. Fra 1900 var han ansat ved Folketeatret, hvor han var til sin død.
Debuterede hos Kinografen i 1913 og medvirkede sporadisk i større biroller hos diverse selskaber frem til 1921. Både Dreyer og Sandberg havde øje for hans evne til - med sin tunge og lidt klodsede fysik - at skildre originale typer. I "Lasse Månsson fra Skaane" (optaget i 1921), som er Helsengreens sidste film, var han typecastet som smed.
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Lasse Månsson fra Skaane | 1923 | Smeden | DK/Spillefilm |
Store forventninger | 1922 | Abel Magwitch | DK/Spillefilm |
Lykkens Galoscher | 1921 | Simpson | DK/Spillefilm |
Præsteenken | 1921 | Steinar, karl i præstegården | U/Spillefilm |
Blade af Satans Bog | 1921 | Folkekommissær (III) | DK/Spillefilm |
Den svedende Mand | 1920 | Medvirkende | DK/Reklamefilm |
Gengældelsens Ret | 1917 | Dick Brauwer, plantageejer | DK/Spillefilm |
Pigen fra Palls | 1916 | I.C. Brown, købmand i Palls | DK/Spillefilm |
Dødssejleren | 1915 | John Grimwell, skibsreder | DK/Spillefilm |
Eksplosionen | 1914 | Fabrikant Brun | DK/Spillefilm |
Livets Ubønhørlighed | 1914 | Grosserer Stilling | DK/Spillefilm |
Moderkærlighed | 1913 | Fabrikant Falck | DK/Spillefilm |