Biografejer. Født 12/07 1897, død 26/04 1979 – 81 år gammel.
I sine unge dage var han i Frankrig i nogle år. I 1924 slog han sig ned som boghandler i Thisted, og i 1929 fik han bevilling til at drive Royal-Teatret i byen. Den første film på repertoiret var “Den blodrøde Cirkel”. I 1931 begyndte Georg Pors at udgive julehæftet “Jul i Thy”. Han tog selv ud i kiosker og boghandlere for at sælge hæftet. 1. januar 1937 afstod Georg Pors boghandelen til Carl Balleby, mens han selv helligede sig biografen, som han først afstod i 1970. Året efter flyttede han sammen med sin kone til København, hvor han boede indtil sin død.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.