Henrik Malberg

Skuespiller. Født 4/12 1873, død 28/9 1958 - 84 år gammel. Storebror til skuespiller Peter Malberg (1887-1965).

Begyndte som maskinarbejder i Århus, men debuterede på Århus teater i 1896. Derefter turnede han med forskellige selskaber, vendte tilbage til Århus teater og kom i 1905 til Dagmarteatret i København, hvor han blev én af teatrets førende kræfter. 1914-17 spillede han på Alexandra Teatret på Frederiksberg og blev så i 1917 engageret på Det kgl. Teater, hvor han skulle løfte arven efter århundredets største komiker, Olaf Poulsen. Malberg blev på nationalscenen til 1950. "M. blev ingen udpræget komiker, men til gengæld en ægte og stor folkelig skuespiller (..) Forlorne tonefald hørtes aldrig i hans replikker. Han var i bedste forstand primitiv med en sjælden enfoldig renhed. Den massive folkelighed var både hans styrke og begrænsning" (Dansk biografisk leksikon, 1981). Titelrollen i "Jeppe på Bjerget" blev hans største succes, og han tog den op igen og igen gennem karrieren.

Henrik Malberg debuterede på film i 1910 og medvirkede gennem stumfilmperioden sporadisk i et begrænset antal film hos diverse selskaber.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han har den massive statur, den sindige ro og stoute autoritet til at spille den vestjyske gårdejer Morten Borgen i Carl Th. Dreyers "Ordet" (1955) efter Kaj Munks skuespil.

Det er den rolle, han vil blive husket for, og han var Dreyer dybt taknemmelig for en instruktion, der fik en garvet, men film-uerfaren teaterskuespiller nedtonet til filmbrug: "Når man i så mange år har stået på en kæmpescene, et helt torv, og råbt replikker ud over rampen, må man først lære at dæmpe sig ned og finde en mere stilfærdig form foran kameraet. Og Dreyer lærte mig det. Han er en storslået instruktør - han forlanger meget af én, men han giver også meget." (Malberg i Ekstra Bladet, december 1954).

Malberg lærte at blive tonefilms-skuespiller som 80-årig, men havde allerede stået foran kameraet et lille halvt århundrede før i en håndfuld stumfilm. Han navn er ellers knyttet til den første rent danske tonefilm, George Schnéevoigts Blicher-filmatisering "Præsten i Vejlby" (1930), hvor han spiller den hidsige præst Søren Quist - den rolle, Karl Stegger gestaltede i den senere version fra 1972. Men Schnéevoigt var mildt sagt ingen Dreyer, og Malberg er nok imposant, men også teatralsk.

Hans indsats i den århusianske "Paustians Uhr" (1932) og "Kobberbryllup" (1933) er svær at bedømme, da disse film længe har været utilgængelige - han har større roller i dem begge. Han er skomager i Carl Alstrup-filmen "Den kloge Mand" (1937) og bondemand i stavnsbåndsfilmen "Kongen bød -" (1938) - udprægede biroller, solidt, men ikke opsigtsvækkende spillet.

Desuden har han en mindre rolle som tømrer i den klassiske folkekomedie "Bolettes Brudefærd" (1938), der bygger på et teaterstykke, han er medforfatter af, og som rummer hans bror Peter Malbergs inspirerede samspil med Bodil Ipsens Bolette. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]