Producer. Født 11/6 1954. Henrik Møller-Sørensen har studeret filmvidenskab på Københavns Universitet. Siden har han blandt andet produceret for Danmarks Radio og Nordisk Film.
I 1990 overtog Møller-Sørensen produktionsselskabet ASA Film og hans første film for ASA Film var den dansk/svensk finansierede film 'Den Store badedag' (Stellan Olsson, 1991), som var en stor publikumssucces og også solgte til mere end 20 lande. Siden har Møller-Sørensen produceret et stort antal kort- og spillefilm for ASA Film, blandt andet den meget populære 'Far til fire'-serie (2005- ).
Flere af Henrik Møller-Sørensens film har rejst rundt på filmfestivaler i hele verden, især 'Ulvepigen Tinke' (Morten Køhlert, 2001), 'Villa Paranoia' (Erik Clausen, 2004) og 'MGP missionen' (Martin Miehe-Renard, 2013) modtog meget opmærksomhed.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.