Manusforfatter, instruktør, producent. Født 17/9 1917 i København, død 13/3 2015 i Hollywood, 97 år gammel. Søn af operasanger Lauritz Melchior. Cand.mag. i litteratur og sprog fra Københavns Universitet.
Startede sin kunstneriske karriere som skuespiller i en engelsk teatertrup. I 1939 rejste truppen til USA, hvor Melchior levede resten af sit liv. Han instruerede en lang række tv-shows fra slutningen af 40'erne samt tre amerikanske spillefilm og er medforfatter på to dansk-amerikanske spillefilm; kultfilmene "Reptilicus" (1961) og "Journey to the Seventh Planet (1962). Hans spillefilm ligger i kategorien trashede monster- og science fiction-film, og han har et solidt ry i kultfilm-kredse.
Hans filmkarriere er skildret i Anthony Evans' dokumentarfilm "Ib Melchior: 40 Years in Hollywood" fra 1998.
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Robinson Crusoe på Mars | 1964 | Manus | U/Spillefilm |
Reptilicus | 1961 | Manus | DK/Spillefilm |
Journey to the Seventh Planet | 1961 | Drejebog | U/Spillefilm |
Den vrede planet | 1959 | Instruktion, Manus | U/Spillefilm |