Skuespiller. Født 23/6 1950.
Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1969-72. Herefter ansættelse på Aarhus Teater og siden i København, bla. 1980-90 på Det kgl. Teater.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Noget smertefuldt og melankolsk ligger ofte i hendes smukke blik og gør hende velegnet til at spille personer med et seriøst eller endog tragisk skær. Samtidig fornemmes en ladylike reservation.
Efter debut i en minirolle i "Kassen stemmer" (1976) giver hun sygepleje-eleven i Nils Malmros' "Drenge" (1977) sin særlige kombination af det kønne og kølige. Hun er præcis og dækkende i rollen som den, der indvier den unge hovedperson erotisk, men figuren er bevidst gjort ukarismatisk, set med den unge Oles allerede desillusionerede og uforelskede blik.
Til gengæld får man hendes sjælfuldhed i fuld udfoldelse som Judith i Jytte Rex' "Belladonna" (1981), hendes hidtil eneste filmhovedrolle. Her overbeviser hun om den kriseramte kvindes stærke indre følelses- og fantasiliv. Men filmen blev kun set af få (6.614). Året efter fik hun til gengæld en mindre folkelig succes som den sky og overpertentlige sekretær Marianne i den populære tv-serie om livet på et kontor, "Een stor familie" (1982).
Derefter blev det mest til uinspirerende småroller: sygeplejerske i "Den kroniske uskyld" (1985); Poul Bundgaards lidt snerpede datter i Søren Kragh-Jacobsens og Hans Hansens tv-film "Livet er en god grund" (1985); og atter sekretær i "Sidste akt" (1987). Og ingen skuespillerkarriere kom styrket ud af at medvirke i tv-serien "Gøngehøvdingen" (1991) og det svensk-danske drama-flop "Bryllupsfotografen" (1994) med Kurt Ravn. I sidstnævnte har hun en større rolle som Ravns ungdomskæreste, men virker forståeligt nok uden gnist.
Senest er hun set som brudesalon-ejer i gyseren "Sekten" (1997) og præst i TV3s trivi-serie "Hvide løgne" (1998). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Code of Conduct | 2001 | Karin Karlsen | DK/Kort fiktion |
Hvide løgne | 1998 | Eva Damgaard | Tv-serie |
Pigen med de grønne øjne | 1995 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Bryllupsfotografen | 1994 | Vera | DK/Spillefilm |
Gøngehøvdingen | 1992 | Else Parsberg, Julies søster | Tv-serie |
Fædre og sønner | 1991 | Anna Odintsov | Tv-film |
Farlig leg | 1990 | Simons sekretær | DK/Spillefilm |
En fremmed piges dagbog | 1989 | Else, lærerinde | DK/Kort fiktion |
Blomstens ansigt | 1989 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Nana | 1988 | Frk. Lind | Tv-serie |
Station 13 | 1988 | Jytte Hansen, Sygeplejerske | Tv-serie |
Glashjertet | 1988 | Mor | DK/Kort fiktion |
Når vinden vender | 1987 | Gertrud | DK/Kort fiktion |
En hård dags nat | 1987 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Livet er en god grund | 1985 | Grete | Tv-film |
Den kroniske uskyld | 1985 | Sygeplejerske | DK/Spillefilm |
Een stor familie | 1982 | Marianne Laursen | Tv-serie |
Jøsses piger - befrielsen er nær! | 1982 | Medvirkende | Tv-film |
Du er smuk - jeg elsker dig | 1981 | Medvirkende | Tv-film |
Belladonna | 1981 | Judith | DK/Spillefilm |
Strandvaskeren | 1978 | Kvinde med pibe | Tv-serie |
Eventyr på fodrejsen | 1977 | Medvirkende | Tv-film |
Skytten | 1977 | Alice, Johns kone | DK/Spillefilm |
Drenge | 1977 | Merethe | DK/Spillefilm |
Kassen stemmer | 1976 | Lufthavnsvagt | DK/Spillefilm |