Skuespiller, instruktør. Født 2/3 1958.
Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1979 og på Filmskolens manuskriptlinie i 1989.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Med sin imposante statur og sit mærkelige blegblå blik - ofte så køligt og hårdt, at det ikke synes helt af denne verden - kan han dårligt vise sig på lærredet uden at interessere.
Bedst kendt er han blevet på tv: som den utilpassede bankdirektør-søn Ulrich Varnæs i "Matador" (1978-81) og ikke mindst som Jens Okkings unge makker, kriminalassistent Dahl, i "Een gang strømer..." (1987). En impulsiv hedspore, men ikke mere besat af jobbet end at han altid husker at ringe hjem og fortælle sin datter en godnathistorie.
Hans altid intelligente spil kan bære præg af noget overkontrolleret. I en tv-hovedrolle som junior-strømeren gør selvbevidstheden ham lidt utilnærmelig og skaber ikke megen umiddelbar sympati. I skarpt tegnede biroller kan han derimod være uafbrudt fængslende, og han sætter sig allerede stærkt igennem i sin filmdebut som en karismatisk kort-gambler i Lene og Sven Grønlykkes periode-film om de jyske jernbanebisser, "Thorvald og Linda" (1982).
Han er politibetjent med jysk dialekt i "Midt om natten" (1984), en meget lille rolle, og spiller bombe-eksperten 'Flammen' i Stellan Olssons tv-serie "Jane Horney" (1885), inden han effektfuldt inkarnerer en bølle i "En afgrund af frihed" (1989) og en kuldslået nattelivs-puma i "Dagens Donna" (1990).
Derefter glider han mere og mere over i instruktørarbejdet, men Ole Bornedal lader ham skabe en skræmmende psykopat i sin tv-film i to afsnit "Dybt vand" (1999). Han er også stærk og intens i en lille, men central rolle som psykisk syg far i sin egen novellefilm "Solen er så rød" (2000), og han har en større vellykket birolle som en isnende hævngerrig og brutal greve i "Grev Axel" (2001), spillet i en skræmmende naturalistisk stil, der skaber en god komisk kontrast til de øvrige farceløjer. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
7 Years of Lukas Graham | 2020 | Manuskriptkonsulent | DK/Dokumentarfilm |
Amys vilje | 2019 | Dramaturgisk konsulent | DK/Dokumentarfilm |
Den anden side | 2017 | Dramaturgisk konsulent | DK/Dokumentarfilm |
Ai Weiwei The Fake Case | 2013 | Konsulent | DK/Dokumentarfilm |
My love - Historien om Poul & Mai | 2012 | Dramaturg | DK/Dokumentarfilm |
En mand i Thy | 2012 | Konsulent | DK/Dokumentarfilm |
De pårørende - i skyggen | 2011 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Love addict - historier om drømme, besættelse og længsel | 2011 | Kreativ konsulent | DK/Dokumentarfilm |
Ballroom Dancer | 2011 | Manuskonsulent | DK/Dokumentarfilm |
Bag Blixens maske | 2011 | Stemme-coach | DK/Dokumentarfilm |
Blod i mobilen | 2010 | Dramaturg | DK/Dokumentarfilm |
Hospitalsbørn | 2007 | Produktionskonsulent | DK/Dokumentarfilm |
Princess | 2006 | Stemme | DK/Spillefilm |
The Monastery | 2006 | Dramaturg, Dramaturg | DK/Dokumentarfilm |
Haletudsen | 2004 | Betjent | DK/Kort fiktion |
Strings | 2004 | Ghrak | DK/Spillefilm |
Store danskere: Jens Otto Krag | 2003 | Speaker | Tv-dokumentar |
Manden bag døren | 2003 | Bølle | DK/Spillefilm |
Anja efter Viktor | 2003 | Carsten | DK/Spillefilm |
Pagten | 2003 | Manuskonsulent | DK/Kort fiktion |
The wild east - portræt af en storbynomade | 2002 | Manuskonsulent | DK/Dokumentarfilm |
Halalabad Blues | 2002 | Manuskonsulent | DK/Spillefilm |
Grev Axel | 2001 | Richard | DK/Spillefilm |
Råt for usødet | 2000 | Instruktion, Manus | DK/Dokumentarfilm |
Solen er så rød | 1999 | Instruktion, Manus | DK/Kort fiktion |
Dybt vand | 1999 | Niko | Tv-film |
Blomsterfangen | 1996 | Instruktion, Manus | DK/Kort fiktion |
Balladen om Holger Danske | 1996 | Roland | DK/Spillefilm |
Lille John | 1995 | Instruktion, Manus | Tv-film |
The Flood | 1992 | Manus | DK/Eksperimentalfilm |
En dag i oktober | 1991 | Paul | DK/Spillefilm |
Magnus... springende mus | 1990 | Fortæller | DK/Kort fiktion |
Dagens Donna | 1990 | Thomas | DK/Spillefilm |
Den gode, den onde & den virk'li sjove | 1990 | Manuskript | Tv-serie |
Lyset over Månen | 1989 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Christian | 1989 | Christians makker | DK/Spillefilm |
En afgrund af frihed | 1989 | Pusher og slagsbror | DK/Spillefilm |
Kun for forrykte - Eik Skaløe og Steppeulvene | 1988 | Stemme | DK/Dokumentarfilm |
Alle elsker Debbie | 1987 | Mikki | Tv-serie |
Een gang strømer... | 1987 | Medvirkende | Tv-serie |
Opløsning | 1987 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Hip hip hurra | 1987 | Maler | U/Spillefilm |
Ballerup Boulevard | 1986 | Lis' ven | DK/Spillefilm |
Take It Easy | 1986 | Connys sheik | DK/Spillefilm |
Handicapbilleder - en film om normalitet | 1985 | Medvirkende | DK/Dokumentarfilm |
Jane Horney | 1985 | Dick | Tv-serie |
Strindberg - et liv | 1985 | Dansk fotograf | Tv-serie |
Når engle elsker | 1985 | Skotøjsarbejder | DK/Spillefilm |
Anthonsen | 1984 | Iversen | Tv-serie |
Midt om natten | 1984 | Betjent | DK/Spillefilm |
De uanstændige | 1983 | Claus | DK/Spillefilm |
Thorvald og Linda | 1982 | Den Behændige | DK/Spillefilm |
Matador | 1978 | Ulrik Varnæs | Tv-serie |
Thelma og Irene | 1977 | Medvirkende | Tv-film |
Helte dør aldrig | 1976 | Medvirkende | Tv-film |