enda
Person

Jesper Jargil

(1945 – )

Instruktør og fotograf. Født 5/1 1945. Far til dokumentarfilminstruktør Mira Jargil.


Som dokumentarfilminstruktør beskæftiger Jargil sig især med den kunstneriske skabelsesproces, som han indfanger med stor indlevelse og deltaljenærhed. Med "De ydmygede" (1998) skabte han et ekstremt intimt portræt af Lars von Trier og filmholdet i arbejde under de sindsbevægede optagelser til Triers Dogme-film "Idioterne" (1998). "De lutrede" (2002) uddyber Dogme-erfaringen ved at lade de tre andre Dogmebrødre, Thomas Vinterberg, Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring gøre status over, hvad Dogme-reglerne har betydet. Jargils Trier-trilogi fuldendes af "De udstillede" (2002) om Triers og Morten Arnfreds eksperimentalforestilling/-udstilling "Psykomobile # 1: Verdensuret", som løb af stabelen i Kunstforeningens lokaler på Gl. Strand i København i 1996.


Et centralt værk er også "Per Kirkeby - Vinterbillede" (1996) om den internationalt kendte maler i arbejde.


Jargil grundlagde sit eget produktionsselskab i 1970 og har stået for en lang række reklamefilm, hvoraf flere er blevet prisbelønnede.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Mit Danmark - film nr. 3 2006 Foto DK/Dokumentarfilm
Mit Danmark - film nr. 10 2006 Foto DK/Dokumentarfilm
Skitser til et portræt af en maler 2005 Instruktion, Foto, Stills DK/Dokumentarfilm
De lutrede 2002 Instruktion, Manus, Stills, Fotograf DK/Dokumentarfilm
D-Dag 2001 Foto Tv-film
De udstillede 2000 Instruktion, Manus, Foto DK/Dokumentarfilm
De ydmygede 1998 Instruktion, Manus, Sig selv, Foto DK/Dokumentarfilm
Idioterne 1998 Fotografassistent DK/Spillefilm
Per Kirkeby - Vinterbillede 1996 Instruktion, Manus, Foto, Stills DK/Dokumentarfilm
De nøgne træer 1991 Trailer DK/Spillefilm
Peter von Scholten 1987 Trailer DK/Spillefilm
Venner for altid 1987 Trailer DK/Spillefilm
Take It Easy 1986 Trailer DK/Spillefilm
Når engle elsker 1985 Trailer DK/Spillefilm
Stine og drengene 1969 Medvirkende DK/Spillefilm
Slå først Frede 1965 Assistent DK/Spillefilm