Skuespiller og komiker. Født 12/8/ 1886, død 14/4 1934.
Dansk-amerikaneren med kunstnernavnet Karl Dane blev født Rasmus Carl Therkelsen Gottlieb i København. Hans turbulente liv blev indledt med en hård barndom og i 1916 udvandrede han til Amerika.
Karrieren begyndte med stuntarbejde, men snart fulgte regulære roller i flere store Hollywood-stumfilm, bl.a. King Vidors "The Big Parade", der gjorde ham til stjerne. Sammen med George K. Arthur udgjorde han komikerparret Dane & Arthur. Han blev officielt amerikansk statsborger i 1928.
Ved tonefilmens fremkomst begyndte karrieren imidlertid at smuldre. Han mistede sin kontrakt med MGM-studiet og efter nogle uheldige forretningsinvesteringer, hvor han blev snydt af sin samarbejdspartner, begik han selvmord, 47 år gammel.
Litteratur: "Et dansk kapitel af Hollywoods store glemmebog" af Laura Petersen Balogh i Kosmorama #240
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Det flammende bogstav | 1926 | Medvirkende | U/Spillefilm |
Cirkusdjævlen | 1926 | Klovnen | U/Spillefilm |
Den store Parade | 1925 | Medvirkende | U/Spillefilm |