enda
Person

Keld Markuslund

(1921 – 1972)

Skuespiller. Født 9/7 1921, død 20/10 1972 - 51 år gammel.

Uddannet på elevskolen ved Odense Teater 1941-42. En årrække ved Folketeatret og Det ny Teater. Overvejende biroller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hans filmroller var ret små, og bedst huskes han for en tv-rolle, som til gengæld nærmest blev folkeeje i 1972: Thummelumsen i Palle Skibelunds tv-serie over Gustav Wieds "Livsens Ondskab". Den samme figur, der blev Peter Malbergs glansrolle i filmen "Thummelumsen" (1941).


Her er Markuslund typerigtig som byens skæve original med den krabbende gang og drømmen om at købe den fædrene gård tilbage. Den midtsjællandske (teater)dialekt får ikke for lidt, og en kort overgang var han ved at gøre det til mode at sige 'man' om sig selv. En figur uden det litterære forlægs tragiske dimension og aldrig så ægte sær som Malberg.


Med det runde ansigt, som den sendrægtige bondesnuhed lurer bag, var den lille mand på film og tv fortrinsvis henvist til komiske roller. På film ser man ham første gang i 1951 som revisor i "Familien Schmidt". Samme år har han i "Mød mig på Cassiopeia" en minirolle som en tjener, der fortrylles af Bodil Kjers muse og inspireres til at kaste sig ud i dansen med tre kolleger.


Ellers er det mest bondske typer, han spiller, venligt som gartneren Andreas i "Vi som går køkkenvejen" (1953), indforstået som karlen Mads i "Flintesønnerne" (1956) eller ondskabsfuldt udleverende som købmanden Einer Disk i "Det tossede paradis" (1962). Han er en alt andet end autoritær landbetjent både i "Den kloge mand" (1956) og i "Vi er allesammen tossede" (1959). Selv om Markuslund egentlig var fynbo, er det brede sjællandske allerede her det vigtigste virkemiddel, en noget udvendig, drævende manér. I "Guld og grønne skove" (1958) har han en pudsig rolle som den lille ø's geologi-interesserede skolelærer, der kommer til at sætte store planer i gang, da han tror at have fundet olie. Han er endvidere ganske skæg som dirigent ved menighedsrådsmødet i "Sukceskomponisten" (1954) og som nysgerrig vicevært i "Forelsket i København" (1960).


Den lille rolle som kontoristen von Schildpadde i Ballings stjernebesatte filmversion af "Den kære familie" (1962) havde han i forvejen gjort lykke med på scenen. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Her bor de gale 1973 Charles Tv-film
Livsens ondskab 1972 Emanuel 'Thummelumsen' Thomsen Tv-serie
Hotel Paradiso 1972 Mathieu Tv-film
Erotik 1971 Spag Tv-film
Den fine mand 1971 Filosofilærer Tv-film
Vor by 1970 Dr. Gibbs Tv-film
Faders kop 1970 Kaj Tv-film
Fruens moder 1970 Joseph Tv-film
Nattergalen 1970 Stemme Tv-film
Smuglerne 1970 Inspektør Tv-serie
Huset på Christianshavn 1970 Politimester m.fl. Tv-serie
Din underskrift 1969 Medvirkende Tv-film
Hjemmet 1969 Hans-Peter Jensen Tv-film
Henrik IV 1968 Dr. Dionisio Genoni Tv-film
Københavnerliv 1968 Medvirkende Tv-serie
Hortense læg dig og paragraf 330 1967 Medvirkende Tv-film
Juno og påfuglen 1967 Medvirkende Tv-film
Topaze 1966 Medvirkende Tv-film
Stillads 2 1966 Medvirkende Tv-film
Professor Taranne 1966 Medvirkende Tv-film
Krista 1965 Den lille Tv-film
Melodien, der blev væk 1965 Medvirkende Tv-film
Morder uden betaling 1965 Medvirkende Tv-film
Retten på vrangen 1965 Medvirkende Tv-film
Regnvejr og ingen penge 1965 Karl Tv-serie
Den gamle 1964 Medvirkende Tv-film
Natteherberget 1964 Medvirkende Tv-film
Pernilles korte frøkenstand 1964 Medvirkende Tv-film
Den stundesløse 1963 Medvirkende Tv-film
Recensenten og dyret 1962 Klatterup Tv-film
Den kære familie 1962 Von Schilpadde DK/Spillefilm
Det tossede paradis 1962 Disk DK/Spillefilm
Mester Pierre Pathelin 1961 Medvirkende Tv-film
Dr. Belhommes pensionat 1961 Abbed Tv-film
Gøngehøvdingen 1961 Præsten Søren DK/Spillefilm
Præsten i Vejlby 1960 Medvirkende Tv-film
Forelsket i København 1960 Viceværten DK/Spillefilm
I rosenlænker 1959 Medvirkende Tv-film
Intrigerne 1959 Medvirkende Tv-film
Vi er allesammen tossede 1959 Landbetjent DK/Spillefilm
Charles tante 1959 Olufsen, gartner og altmuligmand DK/Spillefilm
Et pund med posten 1958 Medvirkende Tv-film
Boubouroche 1958 Medvirkende Tv-film
Den pantsatte bondedrang 1958 Medvirkende Tv-film
Helte 1958 Medvirkende Tv-film
Parasitterne 1958 Doktoren Tv-film
Eventyr på fodrejsen 1958 Medvirkende Tv-film
Guld og grønne skove 1958 En skolelærer DK/Spillefilm
Seinen møder Paris 1957 Stemme U/Dokumentarfilm
Borgersind 1957 Medvirkende Tv-film
Henrik og Pernille 1957 Medvirkende Tv-film
Soldaterløjer 1957 Medvirkende Tv-film
Mig og min familie 1957 Medvirkende DK/Spillefilm
Tre piger fra Jylland 1957 Medvirkende DK/Spillefilm
En mindefest 1956 Tjenerdreng Tv-film
Flintesønnerne 1956 Mads DK/Spillefilm
Den kloge mand 1956 Jespersen, landbetjent DK/Spillefilm
Menageri 1955 Medvirkende Tv-film
De uadskillelige 1955 Medvirkende Tv-film
Det er så yndigt at følges ad 1954 Ansat i boligselskab DK/Spillefilm
Sukceskomponisten 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Medvirkende DK/Spillefilm
Min søn Peter 1953 Telegrafbud DK/Spillefilm
Vi som går køkkenvejen 1953 Andreas DK/Spillefilm
Vi arme syndere 1952 Retsreporter DK/Spillefilm
Naalen 1951 Gendarm der vidner DK/Spillefilm
Familien Schmidt 1951 Revisor DK/Spillefilm
Bambi 1942 Ugle, Muldvarp U/Spillefilm