Skuespiller og journalist. Født 9/7 1942, død 21/6 2023 - 81 år gammel. Gift med producent på Nordisk Film Bo Christensen (1937-2020). Uddannet som skuespiller fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1965 og var i de efterfølgende 15 år tilknyttet teatret. Har medvirket i en række film, men vil nok blive husket for rollerne som Rikke i tv-serien 'Huset på Christianshavn' og Fedes kone Marie i 'Matador', begge instrueret af Erik Balling.
I 1985 valgte hun at skifte karriere og blev ansat og oplært på Danmarks Erhvervsradio og Radio Mercur. Siden blev hun journalist på TV 2 Øst i Vordingborg, hvor hun prøvede kræfter med live-tv, og sluttede sit arbejdsliv som researcher for TV 2-programmet 'Go' morgen Danmark', hvor hun var frem til 2000.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.