Producer. Født 28/6 1987. Uddannet producer fra Den Danske Filmskole i 2015.
Lina Flint spillefilmdebuterede i 2015, hvor hun producerede dramaet 'Eliten', som vandt New Talent Grand Prix på CPH PIX samme år. Siden har hun blandt andet produceret to film af instruktør Gustav Möller - hans afgangsfilm 'I mørke' (2015) og spillefilmdebuten 'Den skyldige' (2018). Sidstnævnte var udtaget til Sundance Film Festival, hvor den vandt publikumprisen i kategorien World Cinema Dramatic. 'Vildmænd' (2021) var udtaget til Tribeca Filmfestival i New York.
Lina Flint grundlagde i 2015 Nordisk Films talentafdeling SPRING, som blandt andet har produceret 'Den skyldige', 'Soldaten' (2021) og 'Vildmænd' (2021).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.