Lykke Nielsen

Skuespiller. Født 21/6 1946. Gift med skuespiller Jesper Klein (f. 1944).

Optrådte som barn med sin tvillingesøster Helle. Uddannet på Privatteatrenes Elevskole 1963-65. I 1965 blev søstrene Nielsen Lommer-piger. Op gennem 70'erne engagementer ved skiftende scener og fra 1979 "Madam Nielsen" i Klyde-kvartetten.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hendes filmkarriere står i et næsten makabert skær, idet hun optræder i en ubrudt række af mislykkede film - 13 ialt og ikke bare skyggen af en træffer iblandt dem!

En kombination af sort uheld, usikker dømmekraft og en hæmmende start som nuttet barnestjerne med tvillingesøsteren Helle medvirkede til, at den kønne, livlige pige med den naturlige replik og det mørke hjerteknuser-blik fik en så sælsom løbebane i det medie, der egentlig syntes skabt for hende. Noget bedre gik det på tv. Og hun tog siden revanche som Madam Nielsen i revy-trioen Klyderne og som succesfuld børnebogsforfatter.

Som barneskuespillerinde er hun sød pyntefigur klistret til tvillingesøsteren Helle (der opgav at blive skuespiller og blev ansat på et kommunekontor i Ganløse). Der er korte glimt af parret som teenagere i camping-farcen "Hold da helt ferie" (1965). Og inden da ses Lykke Nielsen for første gang på egen hånd som letlevende korpige i "Mord for åbent tæppe" (1964). Miniroller begge steder - uden at instruktørerne forstår at udnytte en levende udstråling og indlysende skønhed.

Sin første større filmrolle får hun som den tolerante værtinde i Peter Refns Bodilbelønnede og selvproducerede novellefilm "Eftermiddagsgæsten" (1968). Hverken markant som rolle eller præstation. Derpå har hun en hovedrolle i Christoffer Bros dilettantiske debutfilm om letfærdig ungdom, "Farlig sommer" (1969). Spot føjedes til skade, da filmen et år efter premieren udsendtes nedklippet, men med en vilkårligt tilføjet samlejesecene (trods instruktørens og flere medvirkendes protester).

En enkelt gang kastede hun sig i porno-bølgen, som Wilhelmine i Mykle-filmen "Den røde rubin" (1970) - en rolle, ægtemanden Jesper Klein frarådede hende at spille og som hun da også fortrød (hun sagde derpå nej til en rolle i "Mazurka på sengekanten"). Samme år er hun Jenny, den tilrejsende erotiske urostifter i en kærlighedskomedie af Tom Hedegaard efter Johan Borgens "Jenny og påfuglen". Den hedder "Ska' vi lege skjul" (1970) og er nærmest støvsuget for erotik og appeal.

Nu kunne det kun gå fremad, skulle man tro, men det modsatte skete. Hun er den bukseløse indianerpige Shanahoo i farcekatastrofen "Guld til præriens skrappe drenge" (1971), en af de ringeste danske film i nyere tid - og samme instruktør, Finn Karlsson, får ikke meget andet end det dekorative ud af hende i sit forkølede auteur-drama, "I morgen, min elskede" (1971), hvor hun er skuespillerspiren Isabel.

Men i de samme år markerer hun sig som efterspurgt 'pige af i dag' i realistiske tv-spil: Leif Panduros "Et godt liv" og "Hjemme hos William", Ernst Bruun Olsens "Underskrift", Benny Andersens "Faders kop". Kritikeren Jens Kistrup lovpriste hendes træfsikre hverdags-artikulation og naturlige sprogmelodi ("Det ualmindelige ved hende er hendes almindelighed".) Mens filmene i stedet famlede med at lancere hende som noget 'særligt', så en instruktør som Palle Kjærulff-Schmidt hendes blanding af det jordbundne og det drømmende og gjorde hende på tv til en afløser for 1960'er-heltinden Yvonne Ingdal.

En fødsel var delvis årsag til en flereårig pause, og hun vender tilbage i en mor-rolle i Bjarne Henning-Jensens børnefilm "Skipper & Co" (1974), igen en dunderfiasko. Efter en mindre sekretærrolle i den ubehagelige ungdomsfilm "Terror" (1977) ses hun endelig til sin fordel som kvindeligt indslag i "Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage" (1980), hvor det dog ikke rigtig lykkes med at overføre Klydernes komiske musikalitet til film. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]