Mathilde Nielsen

Skuespillerinde. Født 26/10 1858 (M. Neumann), død 11/9 1945 - 86 år gammel. Søster til skuespillerne Sophus og Victor Neumann. Gift med grosserer Olaf Frederik Nielsen (1849-1902).

Debuterede 1884 på Casino og virkede senere ved Dagmarteatret, Folketeatret og Det ny Teater.

Mathilde Nielsen havde et meget karakteristisk ansigt, som egnede sig fortræffeligt til filmmediet. Hun har altid været gammel på film, idet hun var omkring 50 år, da hun debuterede på Nordisk Film i 1908-09. Hun kom dog først rigtigt i gang med at filme i 1920'erne. Både Dreyer og Benjamin Christensen brugte hende flere gange i deres film.

Hun arbejdede næsten indtil sin død - medvirkede bla. i "Tyrannens Fald" på ASA i en alder af 83 år - og blev kaldt verdens ældste filmskuespillerinde.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Den prægtige stålbedstemor, der spillede gamle personer det meste af sit liv og havde store roller til hun var et stykke op i 80'erne, er bedst kendt for sin barnepige 'Mads', der sætter husfaderen på plads i Svend Rindoms drama "Tyrannens Fald".

Den rolle spillede hun først på teatret, siden i Carl Th. Dreyers fremragende stumfilmsudgave "Du skal ære din Hustru" (1925) med Johannes Meyer og derefter 18 år senere i Alice O'Fredericks' og Jon Iversens tonefilmsudgave "Tyrannens Fald" med Eyvind Johan-Svendsen.

Med sine knortede ansigtstræk og vrantne mine ligner hun langt fra en humørspreder, men hendes lille, myndige Mads rummer varme og visdom bag det vredladne ydre, og Mathilde Nielsen er overhovedet en skuespiller fuld af humor og hjertelag.

Med filmdebut i 1908 spillede hun ikke kun stumfilmsroller hos Dreyer, men også hos kapaciteter som Benjamin Christensen ("Hævnens Nat") og A. W. Sandberg ("Klovnen").

Tonefilmen har straks bud efter den da over 70-årige dame, og i "Kirke og Orgel" (1932) er hun vaskekone - en bedre rolle end i Marguerite Viby-komedien "Skal vi vædde en million" (1932), hvor hun skal forestille en månesyg kleptoman. Hun er stramtandet lærerinde i Liva Weel-filmen "De blaa Drenge" (1933) og sød husbestyrerinde i "7-9-13" (1934), men blandt hendes biroller er det bedstemoderen i Herman Bang-filmen "Sommerglæder" (1940), der er mest mindeværdig. Sjov er hun dog også som søster til dansk films anden store gamle birolledame, Petrine Sonne, i Max Hansen-komedien "Tror du jeg er født i går!" (1941).

Men så sker det. 83 år gammel får hun endelig en hovedrolle: den hvasse, men hjertelige tante Cramer i Arne Weels vaklende folkekomedie "Tante Cramers Testamente" (1941). Her er hun afvæbnende som lun og bestemt gamling med vinteræblerynker, proptrækkerkrøller og kæmpe-autoritet.

Alice O'Fredericks fortalte efter hendes død, at hun arbejdede støt fra ni til fem, mens langt yngre kræfter hen på eftermiddagen var ved at segne af træthed. I "Tante Cramers Testamente" spiller hun sammen med en rundkindet, sporadisk fynsk talende, 26-årig Bodil Kjer - til sammen spænder de to over næsten 120 års teater- og filmhistorie.

Svært at forestille sig mere forskellige skuespillerinder, men sejheden har de til fælles.
[Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Olaf Fønss: Danske Skuespillerinder - Erindringer og Interviews (1930).