Instruktør, animator. Født 1977 i Israel. Uddannet fra Bezalel Academy of Art and Design i Jerusalem. Har desuden uddannet sig i film og tv ved Tel Aviv University.
Kranot står bag en række prisvindende korte animationsfilm og VR-projekter, som hun har skabt med sin ægtefælle, kunstneren Uri Kranot. Af prominente titler kan nævnes 'Hollow Land' (2013), som var på Oscar-shortlisten for bedste animerede kortfilm, og 'How Long, Not Long' (2016), som modtog FIPRESCI-prisen ved Annecy. Michelle og Uri Kranot står også bag VR-projekterne 'Nothing Happens' (2017) og 'The Hangman at Home' (2020), der begge var udtaget til Venedig Filmfestival. Sidstnævnte vandt hovedprisen for bedste VR-projekt.
Kranot-parret har desuden ledet ANIDOX-programmet, en platform for animerede dokumentarfilm, ved The Animation Workshop i Viborg.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.