Producer, manuskriptforfatter og instruktør. Født 11/4 1956. Mikael Olsen blev uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 1987 med kortfilmen 'Missionen' og var fra 1997 til 1999 spillefilmkonsulent på Det Danske Filminstitut. Han har gennem årene både produceret, instrueret og skrevet manuskript til en lang række kort-, dokumentar- og spillefilm samt tv-serier.
Olsen har bl.a. skrevet manuskript til Per Flys 'Prop & Berta' (2001) og Gert Fredholms 'Dommeren' (2005) og 'En enkelt til Korsør' (2008). Som producer har han stået bag spillefilm som Morten Gieses 'Vanvittig forelsket' (2009), der vandt flere internationale priser, og de to 'Iqbal'-film 'Iqbal & den hemmelige opskrift' (2015) og 'Iqbal & den indiske juvel' (2018), hvor han til sidstnævnte også har skrevet manuskriptet.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.