Skuespiller, teaterdirektør. Født 24/3 1866, død 5/6 1920 - 54 år gammel. Far til skuespiller Søren Fjelstrup.
Debuterede på Casino som 18-årig i en lille rolle og lod sig senere uddanne på Det kgl. Teaters elevskole. Fik en stor teaterkarriere og regnes for en af de største skuespillerbegavelser i sin tid: "Han var mangfoldigere end nogen anden Skuespiller paa Privatscenerne (...), men vanskelig at rubricere. (...) Hans Navn er i dansk Teaterhistorie ikke knyttet til nogen klassisk Linie, men det er synonymt med et ubændigt Temperament og med et gyldent Lune" (Dansk Biografisk Leksikon, 1933).
Filmdebuterede i 1910 hos Fotorama i Århus og medvirkede sporadisk i nogle få film ved diverse selskaber. Fra 1916-19 var han løst knyttet til Nordisk Film og huskes bla. for sin rolle som cirkusdirektør Bunding i A.W. Sandbergs første indspilning af "Klovnen" (1916).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.