Peter Nielsen

Skuespiller. Født 2/12 1876, død 27/9 1949 - 72 år gammel.

Iflg. ham selv debuterede han på film i 1909 og medvirkede i stumfilmårene - med enkelte undtagelser - udelukkende i film optaget hos enten Fotorama / Dansk Filmfabrik i Århus eller hos Nordisk Film. I kraft af sit lidt brutale udseende spillede han ofte skurkeroller. Peter Nielsen var allerede tidligt af den mening, at filmskuespilleriet gavnede den enkelte, fordi man her fik mulighed for at granske sine ydre virkemidler og derved arbejde med sit udtryk, det være sig mimik eller gestik. Han skrev flere filmmanuskripter og fik ihvertfald realiseret to.

Peter Nielsen fortsatte med at filme efter tonefilmens gennembrud og stod foran kameraet helt indtil et par år før sin død. Gennem mange år var han medlem af Dansk Skuespillerforbunds bestyrelse og redaktør af forbundets medlemsblad.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han begyndte som en fremtrædende stumfilmskuespiller i omkring 75 film, deriblandt A. W. Sandbergs Dickens-film. Skrev desuden manuskript til mindst 10.

I talefilmsperioden markerer han sig mindre stærkt - underligt nok, for stemmen virker umiddelbart som hans bedste instrument. En brøsig stentorrøst, der som regel udtrykker urokkelig selvtillid og utilnærmelig myndighed.

Det imponerende organ parret med en i reglen bister, sammenbidt mine gør ham til en ganske effektfuld skurk og en markant fremstiller af kolde, autoritære typer. Han er en magtfuld sognerådsmodstander for Bodil Ipsens Bolette i "Bolettes Brudefærd" (1938) og en frygtindgydende ridefoged i stavnsbåndsfilmen "Kongens bød -" (1938) - en af den slags tyranner, der parodieres i Søren Faulis farce "Grev Axel" (2001).

Hans største senere rolle er kriminalinspektøren i "Mordets Melodi" (1944), hvor det ikke lykkes ham at nuancere sin bryske manér synderligt. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]