Robert Dinesen

Instruktør, skuespiller. Født 23/10 1874, død 8/3 1972 - 97 år gammel. Gift 1° med skuespillerinde Marie Dinesen, 2° med skuespillerinde Johanne Dinesen og 3° med den tyske skuespillerinde Margrethe Schön.

Efter at være blevet uddannet som sanger hos Vilhelm Herold og som skuespiller hos Nicolai Neiiendam, debuterede han på Dagmarteatret på sin 20-års fødselsdag i 1894. Turnerede i de nordiske lande og spillede på flere af hovedstadsscenerne, bl.a. Dagmarteatret.

Fik i 1910 sin filmdebut i den for sin tid mest opsigtsvækkende og banebrydende film "Afgrunden", som også blev Asta Nielsens og Poul Reumerts første film. Hans næste opgave blev hovedrollen som Fritz i Kinografens kunstfilm "De fire Djævle" efter Herman Bangs novelle, og dermed var grunden lagt til en bemærkelsesværdig filmkarriere. I 1911 fik han ansættelse hos Nordisk Film og begyndte i 1912 at instruere. Han fik lært håndværket og instruerede omkring 70 film i Nordisk Films store år. Efter ansættelsen hos Nordisk, som varede til 1917, kom han til det svenske Palladium i 1918, hvor han nåede at iscenesætte to film.

I 1920 blev han af producenten Joe May hentet til Berlin og arbejdede hos May-film, Ufa og Phoebus-film. Robert Dinesen fik en stor karriere i tysk film, hvor han instruerede ca. 25 film. Havde en overgang også filmarbejde i Frankrig. Startede her en hønsefarm, som leverede friske æg til turisterne ved rivieraen! Da han ville tilbage til Berlin, var nazisterne kommet til magten, og Robert Dinesen nægtede at rette sig efter instrukser fra Goebbels: "Kun i fuldkommen frihed og selvstændighed kan man arbejde skabende. Filmen er noget, man skal gå til med hjerte og lyst - og det har jeg kun, når jeg er helt fri og har hele ansvaret. Jeg har aldrig tålt udenforstående i mit atelier, når jeg satte i scene, producenterne har altid givet mig blancofuldmagt - netop fordi jeg var vant til ikke at ødsle med tid, materiale og penge - og nu skulle jeg finde mig i, at et propagandaministerium skulle give mig direktiver? Næh, min herre! Siden den dag har jeg ikke filmet og ikke spillet ..." (fra interview i Aftenbladet 5/3 1951). Robert Dinesen, som på det tidspunkt var midt i 60'erne, helligede sig herefter maleriet, som blev hans store hobby.

Hans kone, Margrethe Schön, som havde en stor skuespillerkarriere bag sig, karakteriserer sin mand i et interview (Familiejournalen 6/8 1968): "Det var min mands styrke som instruktør, da han kom her til Tyskland, at han selv kunne spille alle roller, at han var så pragtfuld en skuespiller. (...) han kunne få os skuespillere til at se det menneskelige i enhver rolle, stor eller lille. Det var hans ubønhørlige kunstneriske alvor, der hævede filmen fra gøgl til at være kunst".