Sam Besekow

Skuespiller, iscenesætter, forfatter. Født 26/1 1911 (Samuel B.), død 22/4 2001 - 90 år gammel. Gift 1º med Margot Francken - ægteskabet opløst, 2º med skuespillerinde Henny Lauring (født Krause, 1905-80).

Efter studentereksamen i 1930 rejste Sam Besekow til München og læste teaterhistorie og blev instruktørelev hos bla. Max Reinhardt. Tilbage i København fik han ansættelse som skuespiller på Det kgl. Teater 1933-36 og derefter som instruktør ved Odense Teater og på Riddersalen. Under krigen måtte Besekow grundet sin jødiske herkomst flygte til Sverige, men da han efter besættelsen vendte tilbage, kom der for alvor gang i hans karriere. Han fik en omfattende og betydelig karriere som sceneinstruktør og var i perioden 1960-72 særdeles aktiv som instruktør ved tv-teatret. Jytte Wiingaard skriver i Dansk biografisk leksikon: "Med B. kom nybruddet til dansk teater hvor han har været toneangivende inden for fornyelser i repertoiret, spillestilen og klassikerfortolkninger".

Sam Besekow var ydermere en flittig skribent, og hans forfatterskab omfatter både romaner, erindringsbøger og tanker og betragtninger om teatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Samuel Besekow, som den højt skattede teaterinstruktør hed dengang, fik sin filmdebut som lappeskrædder Kolinsky. En figur, der optræder i et polsk-jødisk ghetto-miljø i den typiske 1930'er-fjollefarce "Skaf en Sensation" (1934), instrueret af Emanuel Gregers. Miljøet er mest komisk opfattet, men også omfattet af en vis andagt, når autentiske jødiske indvandrere synger vemodige sange.

Herefter ses den flotte, smækre yngling som komponist i "Bag Københavns Kulisser" (1935), samt ung digter i "Det gyldne Smil" af Paul Fejos - små roller i to af tiårets bundskraber-film. Han overrasker som kropssmidig kineser og skummel skurk i Johan Jacobsens kvikke komedie, "Mens Sagføreren sover" (1945), igen en lille rolle, men vittigt og stilsikkert udført.

Siden fik dansk film forbløffende nok kun en enkelt gang brug for hans markante træk, eksotisk dragende ydre og hele sjælelige format. Og da var rollen umulig: forlæggeren Kaminsky, en belærende humanist i Ole Roos' "Manden der ville være skyldig" (1990) efter Henrik Stangerups fremtidsroman. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur (udvalgt): Sam Besekow: Komedianter (1969), Niels Barfoed (red.): Til Sam Besekow (1981), Sam Besekow: Fra majonæsekvarteret til Det kgl. Teater (erindringer, 1993), Sam Besekow: At ane kraniet bag alle masker: tanker om teater og tilværelse (red. af Klaus Rothstein, 1994)