enda
Person

Sami Saif

(1972 – )

Instruktør. Født 26/1 1972. Uddannet som instruktør på Den Danske Filmskoles dokumentarfilmlinje i 1997.


Sami Saif slog igennem med den personlige dokumentar "Family" (med Phie Ambo, 2001), der skildrer Saifs søgen efter sin far. Filmen sikrede ham Jørgen Roos-prisen, en Robert, en Bodil-nominering samt priser og nomineringer ved en lang række internationale filmfestivaler, herunder hovedprisen på den store dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam.
Saif stod også bag "Tommy" (2010), dokumentarfilmen om sangeren Tommy Seebachs storhed og fald, der samlede over en million seere på DR. Filmen vandt prisen for bedste dokumentar ved uddelingen af Billed-Bladets Tv-Guld, en af Danmarks største tv-priser.


Han har desuden instrueret "Dogville Confessions" (2003), der følger tilblivelsen af Lars von Triers "Dogville", den korte eksperimentalfilm "Awaiting" (2006) samt "Paradis" (med Jens Loftager og Erlend E. Mo, 2008).
Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Om sorg 2024 Instruktion, Medvirkende DK/Spillefilm
Tove i stykker 2020 Instruktion, Manuskriptforfatter DK/Dokumentarfilm
The Allins 2016 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Skygge bokser 2014 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Tommy 2010 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Paradis 2008 Instruktion DK/Dokumentarfilm
CLIPS 2008 Instruktion Antologi
Roskilde 2008 Co-instruktør DK/Dokumentarfilm
Awaiting 2006 Instruktion, Manus, Foto DK/Eksperimentalfilm
Mit Danmark - film nr. 9 2006 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Mors dag 2005 Konsulent DK/Kort fiktion
American short 2004 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Dogville Confessions 2003 Instruktion, Manus, Fotograf DK/Dokumentarfilm
En rem af huden 2003 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Family 2001 Instruktion, Medvirkende, Manus DK/Dokumentarfilm
The video diary of Ricardo Lopez 2000 Instruktion DK/Kort fiktion
Togkupe 1994 Redaktion DK/Dokumentarfilm