Skuespiller. Født 13/11 1958. Lever sammen med filmfotograf Bjørn Blixt.
Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1979-82.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Høj og ranglet, med et temperament, der kan eksplodere uden varsel, og et udpræget talent for grovkornede portrætter (også af mænd!) har Søs Egelind etableret sig som en af Danmarks populæreste komikere, både i TV2's hverdags-absurdistiske parodikomedie om Flemming og Berit og i partnerskabet med Kirsten Lehfeldt.
Hun får sin første filmrolle hos Jarl Friis-Mikkelsen, der hjalp hende til et folkeligt gennembrud i et af sine tv-underholdningsprogrammer i begyndelsen af 1980'erne. I "Walter og Carlo - op på fars hat" (1985) optræder hun som lufthavnsfunktionær i en enkelt scene - og hvor de fleste biroller i filmen blot kan tage imod, når Carlo-figuren rabler løs, giver hun faktisk igen med en vis komisk overbevisning.
I "Snøvsen" (1992) og opfølgeren, "Snøvsen ta'r springet" (1994), spiller hun ren børnekomedie som den distræte Fru Blomme. Men mellem de to film fremtræder hun realistisk og rolig som enlig mor i Birger Larsens familiefilm "Karlsvognen" (1992). En sympatisk afdæmpet, omend ikke opsigtsvækkende præstation.
Sine grove mandeparodier får hun god brug for i den kønssatiriske "Skat, det er din tur" (1998). Hér byttes de traditionelle kønsroller om, og i det kvindedominerede Danmark undertrykker hun sin bløde mand, Søren Hauch-Fausbøll, men går til gengæld ned med flaget, da han vil skilles. Egelind skaber filmens sjoveste figur, men humoren er bastant.
Siden har hun været frustreret veninde i generations- og kvindebilledet "Mimi og madammerne" (1998), og i komedie-hittet "Den eneste ene" (1999) har hun den utaknemmelige opgave at spille den rare Niels Olsens ubevidst tyranniske kone - en figur med en del irriterende, men også sympatiske sider. Rap replikbehandling og millimeter-præcis karakteriseringsevne udmærker Egelinds præstation, og disse to sidste roller viser en særlig evne til at skildre karakterer, der afviger fra normen for pæn, tiltalende kvindelighed. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Rita 5 | 2020 | Medvirkende | Tv-serie |
Mysteriet om Hr. Link | 2019 | (dansk tale) | U/Spillefilm |
Sig det' løgn, Luis | 2018 | Fru Diekendaker | U/Spillefilm |
NABOspionen | 2017 | Varanen | DK/Spillefilm |
En chance til | 2015 | Caroline | DK/Spillefilm |
Far til fires vilde ferie | 2015 | Britt | DK/Spillefilm |
Ditte & Louise - Sæson 1 | 2015 | Sig selv | Tv-serie |
Rejsen til Fjerkongens Rige | 2014 | Bill & Kaptajnen | U/Spillefilm |
Hr. Peabody & Sherman | 2014 | Frk. Grunion | U/Spillefilm |
Otto er et næsehorn | 2013 | Lærerinde | DK/Spillefilm |
Olsen Banden på dybt vand | 2013 | Ilze Sturmhöfer | DK/Spillefilm |
Lærkevej: Til døden os skiller | 2012 | Elisabeth | DK/Spillefilm |
Madagascar 3: Efterlyst i hele Europa | 2012 | Kaptajn Chantel Dubois | U/Spillefilm |
Hjælp, det er jul | 2011 | Sig selv | Tv-serie |
Lærkevej | 2009 | Elisabeth Sachs | Tv-serie |
Eventyret om Despero | 2009 | Mig | U/Spillefilm |
Horton og støvfolket Hvem! | 2008 | Kænguru | U/Spillefilm |
Far til fire - på hjemmebane | 2008 | Kursusleder | DK/Spillefilm |
Mikkel og guldkortet | 2008 | Psykolog | Tv-serie |
Min skøre familie Robinson | 2007 | Kusine Rosetta | U/Spillefilm |
Jungledyret Hugo 3 - fræk, flabet og fri | 2007 | Zik og Zak | DK/Spillefilm |
Asterix og vikingerne | 2006 | Vikea | U/Spillefilm |
Garfield 2 | 2006 | Meenie | U/Spillefilm |
Nordkraft | 2005 | Stesos mor | DK/Spillefilm |
Reklamer til tiden | 2003 | Medvirkende | Tv-dokumentar |
Jungledyret Hugo | 2003 | Stemme | Tv-serie |
Nissernes ø | 2003 | Jinx | Tv-serie |
Den eneste ene | 1999 | Lizzie | DK/Spillefilm |
Mimi og madammerne | 1998 | Majse | DK/Spillefilm |
Kongeriget | 1998 | Medvirkende, Manuskript | Tv-serie |
Skat, det er din tur | 1997 | Eva Nymann | DK/Spillefilm |
Den fantastiske rejse II | 1996 | Katten Søsser | U/Spillefilm |
Flemming og Berit | 1994 | Berit | Tv-serie |
Snøvsen ta'r springet | 1994 | Fru Blomme | DK/Spillefilm |
Den fantastiske hjemrejse | 1993 | Stemme | U/Spillefilm |
Jungledyret | 1993 | Stemme | DK/Spillefilm |
Karlsvognen | 1992 | Irma, Tias og Lindas mor | DK/Spillefilm |
Snøvsen | 1992 | Fru Blomme | DK/Spillefilm |
Jul i den gamle trædemølle | 1990 | Berit | Tv-serie |
Den gode, den onde & den virk'li sjove | 1990 | Medvirkende | Tv-serie |
Walter og Carlo i Amerika | 1989 | Fræk pige | DK/Spillefilm |
Syrnede mælkeprodukter | 1986 | Medvirkende | DK/Dokumentarfilm |
Kedsomhedens gåde | 1986 | Kurts kone | DK/Dokumentarfilm |
Gateway to Europe - Copenhagen Airport | 1985 | Amerikansk hundejer | DK/Kort fiktion |
Walter og Carlo - op på fars hat | 1985 | Check-in-dame | DK/Spillefilm |
Musik | År | Film | Funktion |
---|---|---|---|
Slutsang | 1994 | Snøvsen ta'r springet | Sang |
Wulle wulle wap wap | 1993 | Jungledyret | Sang |