enda
Person

Tómas Gislason

(1961 – )

Instruktør, klipper, fotograf og manuskriptforfatter. Født 29/7 1961. Uddannet klipper fra Den Danske Filmskole i 1982.

Gislason blev optaget på Filmskolen som 18-årig, selv om alderskriteriet var 21 år. Han klippede flere af Lars von Triers filmskoleprojekter, blandt andet afgangsfilmen 'Befrielsesbilleder' (1982). Samarbejdet med Trier fortsatte efter Filmskolen, hvor Gislason fungerede som både klipper og manuskriptforfatter på flere film. Han vandt en Robert for 'Forbrydelsens element' (1984). I 2019 instruerede han Lars von Trier-dokumentaren 'The Missing Films' sammen med Jacob Thuesen.

Derudover har han klippet andre instruktørers spille- og dokumentarfilm, blandt andet 'Busters verden' (1984) og 'Time Out' (1988)

I 1994 debuterede Tómas Gislason som instruktør med Jørgen Leth-portrættet 'Fra hjertet til hånden' (1994). Han har siden instrueret en række meget personlige dokumentarfilm, der ofte omhandler politiske emner, og altid tager udgangspunkt i instruktørens egen nysgerrighed, fascination og angst. 'Patrioterne' (1997) er en road-TV-dokumentar om amerikansk højreekstremisme midt i 90'erne. 'Den højeste straf' (2000) skildrer forfatteren Ole Sohns forsøg på at afdække to danske kommunisters skæbne under Stalins udrensninger i 30'ernes Moskva. 'Overcoming' (2005) følger cykelholdet CSC op til og under Tour de France 2004.

Gislasons værkliste består - udover 'P.O.V. - Point of view', som er en fiktionsfilm om en ung dansk kvinde, der på må og få rejser rundt i Californien - primært af dokumentarfilm.

I 2001 stiftede Gislason produktionsselskabet Funk Film. Han har endvidere undervist på Filmskolen og instrueret en lang række reklamefilm.
Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
The Missing Films 2025 Instruktion, Fotograf DK/Dokumentarfilm
I Walk 2020 Fotograf, Klipper, Droneoperatør DK/Dokumentarfilm
Prelle – Lytter til mig selv 2020 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Partiernes skjulte overgreb 2020 Konsulent Dokumentarserie
Scandinavian Star (oversigt) 2020 Restaurering Dokumentarserie
Scandinavian Star 2:6 - Katastrofen 2020 Restaurering Dokumentarserie
Scandinavian Star 1:6 - Branden 2020 Restaurering Dokumentarserie
The Cave 2019 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Villa Villekulla 2019 Klippekonsulent DK/Dokumentarfilm
I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die 2019 Klippekonsulent DK/Dokumentarfilm
Fædre og sønner 2018 Klipper (udvikling) DK/Dokumentarfilm
In Embryo 2016 Klipper U/Spillefilm
Sparrows 2015 Pick-up chauffør DK/Spillefilm
Me, myself & Martin Laursen 2012 Instruktørkonsulent DK/Dokumentarfilm
Antichrist 2009 1. instruktørassistent (test) DK/Spillefilm
Under bæltestedet 2006 Konsulent DK/Kort fiktion
Et andet sted 2006 Klippekonsulent DK/Kort fiktion
Overcoming 2005 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Turn back time 2005 Instruktion DK/Dokumentarfilm
Lars von Trier anekdoter 2005 Medvirkende Tv-dokumentar
P.O.V. - Point of View 2002 Instruktion, Manus, Foto, Klip DK/Spillefilm
Den højeste straf 2000 Instruktion, Foto, Manus DK/Dokumentarfilm
Dancer in the Dark 2000 Konsulent DK/Spillefilm
I Kina spiser de hunde 1999 Trailer-klipper DK/Spillefilm
Im Laboratorium des Doktor von Trier: Zurück zur Magie des Kinos 1998 Medvirkende Tv-dokumentar
Morgenfryd 1998 Konsulent DK/Kort fiktion
Exit non-stop 1998 Konsulent DK/Kort fiktion
Patrioterne 1997 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Tranceformer 1997 Medvirkende U/Dokumentarfilm
Nattegn - en film om Peter Laugesen 1997 Foto DK/Dokumentarfilm
Haiti. Uden titel 1996 Foto DK/Dokumentarfilm
Breaking the Waves 1996 Scripter, Manuskonsulent, Manus-supervisor DK/Spillefilm
Onde år 1995 Instruktion Tv-film
Fra hjertet til hånden 1994 Instruktion, Manus DK/Dokumentarfilm
Riget 1994 Drejebog DK/Spillefilm
Guldalder 1993 Konsulent DK/Dokumentarfilm
Triers element 1991 Medvirkende Tv-dokumentar
Den store badedag 1991 Klip DK/Spillefilm
Europa 1991 Instruktør, 2. unit, Drejebog DK/Spillefilm
Perfect World 1990 Drejebog, Klippesupervisor DK/Eksperimentalfilm
En afgrund af frihed 1989 Klip DK/Spillefilm
Time Out 1988 Klip DK/Spillefilm
Een gang strømer... 1987 Klip Tv-serie
Skytturnar 1987 Klip U/Spillefilm
Take It Easy 1986 Trailer DK/Spillefilm
De tavse piger 1985 Klip DK/Dokumentarfilm
Busters verden 1984 Klip DK/Spillefilm
Forbrydelsens element 1984 Klip, Lyd, Drejebog DK/Spillefilm
Curandero - sygdom og helbredelse 1983 Klip DK/Dokumentarfilm
Zappa 1983 Klippeassistent DK/Spillefilm
Befrielsesbilleder 1982 Klip DK/Kort fiktion
A day in the life 1982 Klip DK/Spillefilm
Bigger than life 1982 Klipper DK/Kort fiktion
Den sidste detalje 1981 Klip DK/Kort fiktion
Nocturne 1981 Klipper DK/Kort fiktion
Tomas - et barn du ikke kan nå 1980 Klippeassistent, Trailer DK/Dokumentarfilm
Musik År Film Funktion
P.O.V. - Point of View [Score] 2002 P.O.V. - Point of View Komponist