Torben Jensen

Skuespiller. Født 29/9 1944, død 2/11 2018 - 74 år gammel.

Uddannet på Odense Teaters elevskole 1967-70 og blev ansat på teatret efterfølgende. Har siden optrådt på skiftende scener i København og i en periode været fast ansat på Det kgl. Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med et stikkende blik og en aggressiv stemmeføring har han et sikkert greb på betændte figurer - kyniske, selvsmagende, brutale, men på bunden ofte klynkende og svage mænd. Og i modsætning til sine kolleger - f. eks. en Henning Jensen, der bevæger sig i samme rollefelt - har han indtil for nylig som privatperson skyet offentlighedens søgelys, så publikum sjældent har set andet end rollerne. Hvilket har forøget hans farlighed på lærredet.

Han fik sine første filmroller i en stribe af 1970'ernes tyndbenede folkekomedier. Debuterede som Birte Toves militærnægterbror, der modvilligt trækker i trøjen og bliver en rigtig mand af det i "Piger i trøjen" (1975) - men virker sært malplaceret med en vrissen, usmilende spillestil omgivet af platkomiske soldaterløjer. Også i drukkomedierne "Julefrokosten" (1976) og "Firmaskovturen" (1978) er han småsur, men her er det mere i tråd med rollen som kværulantisk tillidsmand.

Bortset fra en lille rolle i komedien "Undskyld vi er her" (1980) holdt han filmpause i de næste otte år og dukkede så op på lærredet som Sofie Gråbøls arbejderfar i "Barndommens gade" (1986). En præcist tegnet, forgræmmet figur, langt fra det arbejderromantiske, men heller ikke et skurkeportræt.

På film er han bedst kendt for en næsten-hovedrolle i Helle Ryslinges parforholds-komedie "Flamberede hjerter" (1986). Som Kirsten Lehfeldts læge-elsker er han uhyrligt selvglad, egoistisk og i sidste ende ynkelig. Rollen er skrevet som en ond parodi, men Torben Jensen spiller den indædt realistisk snarere end bredt satirisk og får skabt et ganske effektfuldt dumt svin.

Efter et par minimale roller - og en filmversion af tv-serien "Guldregn" (1988), hvor han igen er en slem fyr som bankrøveren 'Solskærmen' - har han en enkelt scene i "Dansen med Regitze" (1989), og han optræder uden større virkning i "Farlig leg" (1990) som småsadistisk elsker.

Han spiller Lisbet Dahls transvestit-mand i komedien "Høfeber" (1991) og får sin hidtil største skurkerolle som Herman fra Citybilen, evigt på jagt efter at overtage Krone Taxa i tv-serien "Taxa" (1997-99). Trods de mange ganske fantasifulde lede påfund en ufacetteret figur. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]. I 1999 vender han tilbage til det store lærred som velhavende, masochistisk luderkunde i dogmefilmen "Mifunes sidste sang", ligeledes et ubehageligt bekendtskab. I 2004 optræder han endnu en gang i en tv-serie, nu i en mindre rolle som abortlæge i ’Krøniken’.

I 00'erne medvirker han kun i ganske få produktioner. I thrilleren "Det som ingen ved" (2008) hører man udelukkende hans karakteristiske stemme. Som 'stemme i telefon' er hans repliklevering på en gang velafbalanceret, rolig og dybt urovækkende. Han sidste rolle er som pensioneret stjernearkitekt i værkstedsfilmen "50 Års Ensomhed" (2010).