Skuespillerinde. Født 21/12 1908, død 20/11 1997 - 88 år gammel.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Hun er djærv prostitueret i "Afsporet" (1942), forstående sekretær i "Frihed, Lighed og Louise" (1944), begge gang i velafstemt samspil med Ib Schønberg. Og i begge tilfælde lige overbevisende.
Hendes markerede træk, hverdagslige replik og næsten magre skikkelse gjorde hendes ikke til den banale søde pige, men en person af en vis jordbunden karakterfuldhed og styrke. Hvilket desværre mere synes at have afskrækket end tiltrukket instruktørerne.
Hun er troværdig i en kort scene som overfladisk overklassemor i "Hr. Petit" (1948) (omend grimt sminket). Og hun virker så sympatisk, at det næsten lykkes hende at forsvare mødrehjælpens repræsentant i "En sømand går i land" (1954), selv om hun taler for at få sømand Lau Lauritzens elskede baby bortadopteret. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Vivian venter sig | 1954 | Medvirkende | Tv-film |
En sømand går i land | 1954 | Ansat på Mødrehjælpen | DK/Spillefilm |
Hr. Petit | 1948 | Fru de Brisville | DK/Spillefilm |
Affæren Birte | 1945 | Fru Hammer | DK/Spillefilm |
Mordets melodi | 1944 | Sonja | DK/Spillefilm |
Frihed, Lighed og Louise | 1944 | Irmelin Larsen, Kildals sekretær | DK/Spillefilm |
Afsporet | 1942 | Jenny Bælam, prostitueret | DK/Spillefilm |