Producer, instruktør og manuskriptforfatter fra DRs B&U-afdeling samt børnebogsforfatter. Født 1940. Flere af Ulla Rabens børnefilm har vundet internationale tv-priser: "De 5 sanser" (en del af programfladen "Legestue med Trille"), som Raben var manuskriptforfatter på, vandt førsteprisen i Japan Price i 1975. "Mette rejser alene", som Raben både instruerede, skrev og producerede vandt Prix Danube i Slovakiet i 1976. Og "Sku du spørge fra nogen?”, som Raben også var hovedkraften bag, vandt Prix Jeunesse i Tyskland i 1994 for bedste magasinprogram og for nytænkning og mod.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.