Victor Borge

Pianist, entertainer. Født 3/1 1909 (Børge Rosenbaum), død 23/12 2000 - 91 år gammel. I 1940 rejste han til USA og valgte i 1948 at blive amerikansk statsborger. I den forbindelse tog han navneforandring til Victor Borge.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Der kom ikke megen morskab ud af det senere verdensnavns optræden i fem danske film i slutningen af 1930'erne under navnet Børge Rosenbaum.

Borge var allerede dengang først og fremmest solist, og ifølge sine erindringer, "Smilet er den korteste afstand..." (1997) følte han sig hæmmet og frustreret over at skulle spille en rolle i et ensemble. Han parerede ordrer, og det generelle komiske niveau i de Lau Lauritzen- og Alice O'Fredericks-farcer, han medvirkede i, var meget lavt.
Han entrerer dansk film i Liva Weel-filmen "Frøken Møllers Jubilæum" (1937) med et virtuosnummer på seks flygler - det er mere end lovende. Men det går hastigt nedad bakke, da han i filmen indgår som fjumre- og fjollepartner for Liva, der heller ikke er i sit es. I sine erindringer skriver Borge, at han i ét og alt fulgte Alice O'Fredericks' primitive instruktion.

Den efterfølgende Osvald Helmuth-film "Der var engang en Vicevært" (1937) er nok Borges bedste: her er hans forfjamskede pianist samlingspunkt for filmens klike af revykunstnere, og han leverer nogle klaver-gags, der varsler om senere triumfer på det musikalske klovnefelt. I "Alarm" (1938) går det derimod helt galt - han er tjeneren 'Søster', undermenneske og genstand for practical jokes blandt brandkorpsets friske fyre. Mere pinligt end morsomt. Heller ikke som fjollefrederik i "De Tre, maaske Fire" (1939) får han lov til at udfolde sig komisk ved klaveret - han er kun akkompagnatør til Inge-Lise Runes refrainsang.

Ankommet til Hollywood har han ikke stort mere held i musicalen "Higher and Higher" ("En Pige på Aktier", 1943), Frank Sinatras første film som stjerne. Nu spiller han sammen med en mørkhåret Michèle Morgan, og der blev optaget et 12 minutters nummer med ham, hvor han bestemte alt selv. Men det blev klippet ud, og hans rolle som engelsk adelsmand (!) blev overhovedet stærkt formindsket. Om denne Hollywoodoplevelse siger Borge i sine erindringer: "Det var en meget stor skuffelse og kom til at betyde, at jeg helt mistede modet og lysten til at prøve at komme videre på lærredet." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Victor Borge: Smilet er den korteste afstand... (erindringer, 1997).