Skuespiller. Født 12/2 1920, død 6/11 2014. Gift 1º i 1946 med skuespiller Helle Virkner (f. 1925) - ægteskabet opløst i 1949, 2º med skuespiller Jeanne Darville (1924-95) - ægteskabet opløst.
Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44 med efterfølgende ansættelse ved teatret. Fra 1968 fast tilknyttet Odense Teater. Den kunsteriske løbebane indbefatter også malerkunsten og arbejdsopgaver som scenograf.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Flot og viril - han havde det rette filmydre og med en base på Det kgl. Teater mange ydre betingelser for karriere.
Hans spil har også professionel finish, men noget forbeholdent i hans væsen stiller sig i vejen for den kontakt, man skal føle med hans filmpersoner, hvad enten han spiller helt eller skurk. Nogle skuespillere vækker interesse ved at holde igen - det gælder ikke Rosenberg. I et interview fra 1951 taler han om sin "skyhed i omgangen med mennesker. Med kvinder taler jeg kun dårligt."
Som helt i de tidlige 1950'eres folkekomedier mangler han Poul Reichhardts umiddelbarhed, men tager sig tilforladelig ud som kommis i "Fra den gamle købmandsgaard" (1951), hans mest kendte og fremtrædende rolle. Også hans musiker i "Unge piger forsvinder i København" (1951) er propert arbejde.
Men hans skurke er i overtal, og dem er der lidt mere gnist i - som i "Det store løb" (1952), hvor han virker født i ridestøvler og berøvet enhver farlig potens uden dem, og i "Arvingen" (1954), hvor han igen går i clinch med Poul Reichhardt. I Knud Sønderby-filmen "En kvinde er overflødig" (1957) er han 'ung mand af i dag', og som sådan mere velplaceret end som romantisk overtjener i Peer Guldbrandsens komedie "Mariannes bryllup" (1958). Komedien er ikke hans styrke.
Han fortsætter dog i komediegenren som faderen i Min søsters børn-serien. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]
Titel | År | Funktion | Kategori |
---|---|---|---|
Gaven | 2008 | Henry | DK/Spillefilm |
Opbrud | 2005 | Ira | DK/Spillefilm |
At kende sandheden | 2002 | Richard Malmros som gammel | DK/Spillefilm |
Atlantis: Det forsvundne rige | 2001 | Kongen af Atlantis | U/Spillefilm |
Spring for livet | 1997 | Knud | U/Spillefilm |
Bryggeren | 1996 | Professor Madvig | Tv-serie |
Rejseholdet | 1983 | Rude | Tv-serie |
Vores år | 1980 | Greven | Tv-serie |
Skytten | 1977 | Mogens Bloch, direktør | DK/Spillefilm |
Højt spil om tændstikker | 1973 | Medvirkende | Tv-film |
Fætrene på Torndal | 1973 | Werner, godsinspektør på Digeskov | DK/Spillefilm |
Min søsters børn når de er værst | 1971 | Peter Berg | DK/Spillefilm |
Hele den tyrkiske musik | 1970 | Faderen | Tv-serie |
Fugls føde | 1968 | Medvirkende | DK/Kort fiktion |
Min søsters børn vælter byen | 1968 | Peter Berg | DK/Spillefilm |
Min søsters børn på bryllupsrejse | 1967 | Elses mand | DK/Spillefilm |
Ih, du forbarmende! | 1966 | Vincent Whiteshaw, fotograf og mordoffer | DK/Spillefilm |
Min søsters børn | 1966 | Elses mand | DK/Spillefilm |
Nu stiger den | 1966 | Prins | DK/Spillefilm |
Syd for Tana River | 1963 | Schmidt | DK/Spillefilm |
Udbetaling ved død I | 1963 | Medvirkende | Tv-film |
Udbetaling ved død II | 1963 | Medvirkende | Tv-film |
Indenfor murene | 1963 | Medvirkende | Tv-film |
Dronningens vagtmester | 1963 | Dronningens 1. rytter | DK/Spillefilm |
Der brænder en ild | 1962 | Just | DK/Spillefilm |
Den korte dag er lang nok | 1962 | Medvirkende | Tv-film |
Ikke som os andre | 1960 | Speaker | DK/Dokumentarfilm |
Selskabsrejsen | 1960 | Sekretær | Tv-film |
Selskabsrejsen | 1960 | Medvirkende | Tv-film |
Magi | 1960 | Medvirkende | Tv-film |
Høfeber | 1959 | Medvirkende | Tv-film |
Den pantsatte bondedrang | 1958 | Medvirkende | Tv-film |
Mariannes bryllup | 1958 | Max, Kirstens overtjener | DK/Spillefilm |
Forretning er forretning | 1958 | Medvirkende | Tv-film |
Een tjener og to herrer | 1958 | Medvirkende | Tv-film |
Don Ferdinand | 1958 | Medvirkende | Tv-film |
En kvinde er overflødig | 1957 | Erik, enkefru Tangs søn | DK/Spillefilm |
Tre piger fra Jylland | 1957 | Godsejer Krag | DK/Spillefilm |
En kvinde er overflødig | 1955 | Medvirkende | Tv-film |
Scapins gavtyvestreger | 1955 | Medvirkende | Tv-film |
Vivian venter sig | 1954 | Medvirkende | Tv-film |
Arvingen | 1954 | Ingolf Petersen - forvalter | DK/Spillefilm |
Kong Midas datter | 1953 | Medvirkende | Tv-film |
Det store løb | 1952 | Claus, sagfører Hemmes søn | DK/Spillefilm |
Fra den gamle købmandsgård | 1951 | Carsten Cron, første kommis | DK/Spillefilm |
Harlekins tryllestav | 1951 | Medvirkende | Tv-film |
Unge piger forsvinder i København | 1951 | Erik Gram, pianist i "Rixi" | DK/Spillefilm |
Fodboldpræsten | 1951 | Egon | DK/Spillefilm |
Mosekongen | 1950 | Ingeniør Jelling | DK/Spillefilm |
Penge som Græs | 1948 | P. Blad, medarbejder ved "X-Pressen" | DK/Spillefilm |
Mens porten var lukket | 1948 | Anders | DK/Spillefilm |