Film & Lyd ApS

Filmselskabet Film & Lyd blev grundlagt i 1972 og opløst i 2002. En af stifterne, fotograf Simon Plum, fortæller her selskabets historie:

Film & Lyd voksede ud af 1968'er kollektivet Heisesgade 28 i Svanemøllen, som var etableret af Simon Plum, Lars Nilsson m.fl. med inspiration hentet fra Londons kreative miljø omkring klubber som Middle Earth, der havde Pink Floyd som husorkester.

Efter nogle års eksperimenter med super 8 film i eget regi og i den nystartede Workshop, med instruktører som John Menzer og Steen Rasmussen (senere Græsted Film og Fjernsyn), flyttede kollektivet til en kæmpevilla i Gentofte og producerede i 1975/76 Film & Lyds første professionelle 16 mm dokumentarfilm til tv og skoledistribution: "Naturlig energi" med musik af Pink Floyd.

1978-83: I de følgende år konsoliderede Film & Lyd sig i huset på Skovvej 7 i Gentofte med indkøb af filmudstyr og produktion af gennemarbejdede dokumentarfilm. I samme periode gennemførte fotograf Simon Plum og tonemester Mikkel Bo Den Danske Filmskoles uddannelse (1976-79).

Film & Lyd indledte et samarbejde med Marine Film og producerede en række undervandsfilm til SFC og DR om livet i danske farvande. Her kunne man for første gang se fisk svømme rundt i danske farvande i stedet for eksotiske fisk i tropiske have.

I 1983 flyttede de tre indehavere Lars Nilsson, Mikkel Bo og Simon Plum Film & Lyd til større lokaler i Bredgade 63A, inviteret af to unge mænd der havde lejemålet og drømte om at lave film: Ole Søndberg, som efter lynoplæring gled ind i Film & Lyd som producer, samt Erik Norsker, der blev Simon Plums faste fotografassistent.

1983-87: Forud for flytningen fra Skovvej 7 til Bredgade 63 A var det lykkedes at få finansieret tre solide dokumentarfilm, som blev rygstødet for nyetableringen. Fra første dag var der således voldsom aktivitet i Bredgade, hvilket tiltrak mange nye talenter i et kreative miljø, der var fyldt med professionelt filmudstyr og anarkistisk åbent i sin flade struktur.

I den første periode i Bredgade produceredes film med en række nye instruktører, bl.a. Rumle Hammerich, Ole Henning Hansen, Jørgen Flindt Petersen, Erik Stephensen, Elisabeth Rygaard, Staffan Lamn samt Åke Sandgren.

I sommeren 1987 forlod Ole Søndberg Film & Lyd og etablerede sit eget filmselskab, Victoria Film, sammen med Søren Stærmose, som igennem længere tid havde arbejdet i Film & Lyd. Thomas Gammeltoft, som havde været assistent for Ole Søndberg siden februar 1986, overtog Ole Søndbergs plads som Film & Lyds ledende producer og ansigt udadtil. Thomas Lund kom senere til Film & Lyd fra konkursramte Ebbe Preisler Film og blev producer og medejer sammen med Thomas Gammeltoft og de tre oprindelige ejere.

1988-92: Efter afbrækket i 1987 gik det igen fremad for Film & Lyd. Lokalerne blev udvidet fra 200 til 450 m², og produktionsomfanget voksede tilsvarende. Da det nye TV 2 startede, gik Film & Lyd sammen med fire andre københavnske selskaber ind i det fællesejede Penta Film ApS og fik en kontrakt på 50 timers fjernsynsproduktion til TV 2, der gav økonomi til indkøb af topprofessionelt videoudstyr.

Penta Film-perioden markerede Film & Lyds indtog på et tv-marked, som krævede højere tempo og strammere styring af de smalle budgetter. Betalingen pr. produceret minut var fire gange mindre end hidtil for Film & Lyd. TV 2-direktør Jørgen Schleimann udtalte til Politiken, at "det var lykkedes TV 2 at producere så meget med små penge, fordi filmbranchen havde udvist generøsitet". Der var i realiteten tale om en massakre på de involverede filmselskaber i de år!

Da "Penta-kontrakten" var udløbet omkring 1992, viste det sig, at det kun var Film & Lyd, der havde lykkes med at tjene penge undervejs. De øvrige producenter havde overlevet på likviditetsflowet og måtte lukke eller drosle kraftigt ned, da det var slut.

1992-97: Op gennem 90'erne gik næsten alle de gamle kort- og dokumentarfilmselskaber ned. Film & Lyd fyldte tomrummet ud, samtidig med at selskabet måtte konkurrere med de mange unge, nystartede videoproducenter, der havde satset formuer på håbet om TV 2's udliciteringer og nu var så sultne, at de ville producere til en hvilken som helst pris. Alligevel lykkedes det Film & Lyd at vokse organisk og fastholde en profil, som et af de mest kreative og kvalitetsbevidste filmselskaber i Danmark.

Listen over instruktører og filmfolk, der fik et virksomt liv i selskabet i den periode, er lang. Fremhæves bør Lise Roos, for hvem det lykkedes at skabe en ny genre af TV-dokumentarserier, der kunne opnå lige så store seertal søndag i prime time på TV2, som når Michael Laudrup spillede en vigtig kamp. Nævnes skal også Anders Østergaard, som indledte et samarbejde med filmklipper Anders Villadsen og filmfotograf Simon Plum, der rakte langt videre.

Producer Thomas Gammeltoft 'opfandt' uden at vide det "Novellefilm-huset", da han som den første fik splejset DFI/DR/SFC sammen til det formål at give nye filminstruktører en chance for at arbejde med novellefilm forud for spillefilm. I alt fem instruktører og deres hold producerede meget fornemme film, men efterlod Film & Lyd med en økonomisk øretæve, det tog adskillige år at forvinde.

1997-2002: Thomas Gammeltoft ønskede, at Film & Lyd skulle fokusere på fiktionsfilm i tillæg til den ekspansion, selskabet havde opnået i de øvrige genrer. Samtidig blev det besluttet at oprette et nyt, producerende selskab - Film & Lyd Produktion ApS - ejet alene af Simon Plum og Thomas Gammeltoft. Oveni alt det flyttede selskabet i september 1997 til helt nye og større lokaler i det nedlagte mejeri "Enigheden" på Lygten i København NV.

Ekspansionen skabte vokseværk i økonomien og efter at have sonderet forskellige muligheder for nye partnere og fusioner, blev softwaremillionæren Mogens Glad med sit Angel Film i 1998 ny medejer af Film & Lyd, med 75 % af anparterne sammen med Simon Plum og Thomas Gammeltoft, som fortsatte som direktører under det nye navn: Angel Film & Lyd ApS.

Op gennem 1990'erne og videre ind i det nye årtusind havde Film & Lyd årsomsætninger på mellem 12 og 20 mio. kroner, som placerede selskabet blandt landets største. Aktiviteterne var mangfoldige: produktion af dokumentarfilm, dokumentarserier, novellefilm, reklamefilm og senere også en spillefilm med Peter Green Larsen som instruktør.

Den første periode efter Mogens Glads overtagelse var præget af mange omstruktureringer, projektudviklinger og røde tal på bundlinjen, som skabte panik og førte til et udsalg af Film & Lyds ledelsesprincipper, der byggede på tillid, til indførelsen af en traditionel topstyret ledelsesform. Det var først da Hella Joofs første spillefilm, produceret af Thomas Gammeltoft, fik biografpremiere og tjente penge, at selskabets økonomi blev rettet op. Men da var det for sent, for samtidig besluttede Thomas Gammeltoft sig for at forlade selskabet og starte produktionsselskabet Fine & Mellow Productions A/S, med filminstruktørerne Hella Joof og Jannik Johansen samt Nordisk Film som partnere.

2002: Angel Film & Lyd havde forinden skiftet navn til Angel Production A/S, og efter at Thomas Gammeltoft havde afhændet sine anparter til Mogens Glad, udtrådte Simon Plum ligeledes som medejer af selskabet, hvorfor man fra begyndelsen af 2002 må betragte det gamle Film & Lyd som et afsluttet kapitel. Simon Plum fortsatte dog i nogle år med at arbejde i Angel Production som freelance fotograf med instruktørerne Anders Østergaard og Mette Knudsen og fik dermed lejlighed til at afslutte 30 års engagement på en kontrolleret måde.

Sammenfattende blev Film & Lyd det betydeligste og længst eksisterende af de filmselskaber, der realiserede 68'ernes drøm om produktionsfællesskab, og blev ledende kraft i en renæssance for dansk dokumentarfilm, der stadigvæk høster priser overalt i verden.

Mange af nutidens filmfolk har trådt deres barnesko eller arbejdet i Film & Lyd. Talerne til Film & Lyds jubilæumsfest i sommeren 2009 pegede alle tilbage på et filmmiljø, hvor der var højt til loftet og tæt til hjertet, samtidig med at der blev lavet vigtige og inspirerende film.

Simon Plum, Skovvej 7, Gentofte den 13. december 2009