enda
Selskab

Workshoppen

I international sammenhæng er Filmværkstedet en helt særlig dansk og meget unik konstruktion. Frem til 2001 var det en demokratisk valgt redaktion, der valgte projekterne, og støtten gives ikke i form af kontanter til løn osv. men i form af udstyr, råfilm, videobånd og vejledning. Mere end 800 forskellige personer har gennem årene instrueret en film, video, videoinstallation eller et andet filmisk værk. Der er produceret over 1200 selvstændige værker. Der gives årligt støtte til ca. 50 produktioner.



1970-74
Filmværkstedet åbnede under navnet Workshoppen i en bjælkehytte på ASA Studierne - nu Angel Films A/S - i september 1970. Filmfonden og DR var initiativtagere, og formålet var at give kreative medarbejdere inden for film og tv mulighed for at producere film, som ikke kunne gennemføres i den normale produktion - herunder gennemprøve utraditionelle udtryksformer og arbejdsmetoder.


I efteråret 1971 flyttede Workshoppen til mere centralt beliggende lokaler i Brolæggerstræde 9, og det 1. katalog med 20 titler blev udsendt. Med den stigende aktivitet viste det sig hurtigt, at der var for lidt plads i Brolæggerstræde, og Workshoppen flyttede 1. februar 1973 til en erhvervslejlighed på 210 m2 i Gothersgade 21. Det 2. katalog udkom med 56 titler. I foråret 1974 trak DR sig ud af Workshoppen, og det overordnede ledelsesmæssige ansvar lå nu hos Det Danske Filminstitut. Det 3. katalog udkom i efteråret 1974 med 100 titler.


1975-83
De følgende år blev turbulente for Workshoppen, som kom i politisk modvind og var tæt på permanent lukning. Men i 1977 sikrede et flertal i Folketinget, at Workshoppen kunne fortsætte - nu med en afdeling i Haderslev, som fik navnet Det Danske Videoværksted, under ledelse af Hans V. Bang. Ole John blev daglig leder af Det Danske Filmværksted i København fra 1977-84 og skaffede nye lokaler i Skelbækgade. Fokus i produktionen skiftede fra den politiske film til film, der ville fortælle en historie.


1984-95
I 1984 blev Dino Raymond Hansen leder af Filmværkstedet. Videoformatet tilførte i 80'erne Filmværkstedet ny dynamik og gjorde det muligt for en ny generation at udvikle sine egne billedmæssige udtryk. Samtidig begyndte de kunstneriske eksperimenter, som ikke havde haft så megen plads i slutningen af 70'erne, at vende tilbage. I august 1987 flyttede Filmværkstedet til nye lokaler på 750 m2 på Vesterbrogade 24. Man opbyggede et internationalt samarbejde, og i juni 1988 afholdt Filmværkstedet den første biennale og internationale Copenhagen Film + Video Workshop Festival. Året efter var man initiativtager til videoprojektet 'Next Stop Sovjet - 89', som led i det gigantiske fredsprojekt, der bestod af lige dele rockmusik, TV og gode intentioner. 15 videohold kom hjem med mere end 100 timer levende billeder, som blev til 16 værker.


1995-
1. oktober 1995 tiltrådte Prami Larsen som leder af Filmværkstedet. Hans første store opgave blev at flytte Filmværkstedet fra Vesterbrogade ind i det nye Filmhus i Gothersgade. Her genåbnede værkstedet på 4. sal 1. april 1996. Allerede året efter tog man de første spæde skridt ind i den digitale tidsalder og dermed multimedieproduktion. Filmværkstedets profil skærpedes i retning af at have en spydspidsfunktion indenfor eksperimenter med digitale produktionsteknikker og interaktive fortælleformer. Med det formål at inspirere filmskabere og branchen har Filmværkstedet igangsat projekter som Digitale Dage, Den Interaktive Film, Dox Netwise og senest Kamikaze.


Søsterværkstedet i Haderslev blev til en selvejende institution med egen bestyrelse ved udgangen af 2003. Hans V. Bang blev efter 26 år på posten udskiftet med Jane Ryborg, som tiltrådte i 2004. Videoværkstedet flyttede i 2007 og ændrede navn til Odense Filmværksted.


Skrevet af Prami Larsen

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Nicaragua - det bevæbnede paradis 1984 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Kvæl slipsevældet 1981 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Nattens engel 1981 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Hotel of the stars 1981 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
En fugl under mit hjerte 1981 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Dage i kamp 1980 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Minder 1980 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Ungdomsbilleder 1980 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Sund eller syg - et spørgsmål om balance 1978 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Detaljer fra den vesteuropæiske industrikultur 1976 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Det kunne være så skønt 1976 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kinas kvinder bærer den halve himmel 1976 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Frihed er ikke noget man får, det er noget man tager 1976 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
En hilsen til jer, kammerater 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Danmark skruer ned for blusset 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Demokrati - Heller ikke for børn 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Vasal 1975 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Efteråret 1974 - Krise I Danmark 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Arbejdsløshedshæren 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Naturlig energi 1975 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Dejlig er den himmel blå 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Nordirland 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Omø - udvikling eller afvikling 1975 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Plutonium 1975 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Ægteskabsprøven 1975 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Ikke råbe, ikke dingle, hold din kæft og æd din kringle 1974 Produktionsselskab DK/Kort fiktion
Offentlige filmværksteder 1974 Med støtte fra, Rekvirent DK/Dokumentarfilm
Og udenfor er solskin og grønne træer 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kan du bruge det til noget 1974 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Guds børn 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Fjernsynet sender underholdning 1974 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Arbejdskampen på LIP 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Hverdag og søndag i Prag 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Yemen - Kampen for et lykkeligt arabien 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kong Firhjul 1974 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Mølholm - En dansk arbejder 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kvindefestival '74 1974 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Havanas Psykiatriske Hospital 1974 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Vi føder vores barn 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Børn og institutioner i Chile 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Stadsrenden 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Hvad tænker du på? 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Skrig Andreas 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Det er jo bare teater 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kærlighedens forvandlingsbilleder 1973 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Hvordan er det egentlig med musikken på Strøget? 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
So er Manna Hugsan 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Svendborg-tillidsmænd 1973 Producent, Rekvirent DK/Dokumentarfilm
Stenbrud - en arbejdsplads i Danmark 1973 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Åndssvage Sara 1973 Producent, Rekvirent DK/Dokumentarfilm
Polske piger 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Postkort fra Ungarn 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Folk i Nordvietnam 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Forureningsfilm 1973 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Fremmedarbejder 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Algade 4 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Angst 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Vildskud 1973 Produktionsselskab DK/Kort fiktion
Femø 1971 1973 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Børnemagt 1973 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Le Ghetto Experimental 1973 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Electron Space 1973 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Kvindeskæbne 1973 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Tre gange én 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Byen Forsvinder 1972 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Gæsterne 1972 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Vi kræver ligeløn! 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Hesteklaus 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Anomi 1972 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Fejer Ib 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Amager Fælled 1972 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Stærekassen 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
1. maj 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Kvinden og Fællesmarkedet 1972 Producent DK/Dokumentarfilm
Mao: "Grib dagen, grib timen" 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Linie 5 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Show 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Pædagogiske år 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Manden i Spejlet 1972 Produktionsselskab DK/Kort fiktion
Kinesiske Folkekommuner 1972 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
To beautify your City 1972 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Der Kommer Nogen... 1972 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
En Overgang 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Agent Nielsen 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Slumstormerne 1971 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Tornerose var et vakkert barn 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Det kan blive bedre, kammerat 1971 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Afgang 15:43 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
The Fight Between Industry and Poetry 1971 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
Wilhelm Freddie 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Hvis tårer var guld 1971 Produktionsselskab DK/Dokumentarfilm
En husmor 1971 Produktionsselskab DK/Eksperimentalfilm
Form og rytme 1965 Med støtte fra DK/Dokumentarfilm
Murmel 1965 Produktionsselskab Tv-film