Om filmen

Ungdomsudvalget (nedsat 1939) har haft som opgave at arbejde med problemet om ungdommens udvikling og uddannelse på faglige, kulturelle og samfundsmæssige områder. Loven om ungdomsskolen for den ufaglærte ungdom fra 1942 følges i dens tilblivelse, de vilkår denne ungdom lever under, og filmen giver glimt af udvalgets arbejde. Endelig viser den lovens praktiske gennemførelse i en bestemt by, Esbjerg, hvor lærer Krog følges i hans idealistiske arbejde med at etablere skolen trods modstand.

”Atter er det statens omsorg for de unge, der er fokus på. Og i besættelsens slagskygge lægges der vægt på, at uddannelse af ungdommen kan tjene til at imødegå totalitære tendenser. (…). Således får uvidenhed og totalitarisme kød og blod på film. Den lidt smålige skepsis, som ofte følger idealistiske tiltag, repræsenteres i filmen ved en sladdertante, der syrligt følger og kommenterer slagets gang i sit gadespejl. Et visuelt gimmick, som mimer den zoom, der fører os fra lovudvalgets mødelokale, ud gennem vinduet og ud til de unge, det hele handler om. Det er stilistiske træk, som tilfører filmen en lethed og elegance, der egentlig intet har med indholdet at gøre. Men som naturligvis gør selv en film om et lidt kedsommeligt emne interessant at se, og samtidig retter fokus imod, at Theodor Christensen var en kreativ kunstner med de levende billeder” (Læs mere i Besættelsesbilleder til den kollektive erindring).

Credits