Det første filmmuseum
Ideen om et filmmuseum blev født i 1937 med filmselskabet Nordisk Films Kompagni og det statslige Dansk Kulturfilm som initiativtagere. Helt frem til begyndelsen af november 1941 arbejdede parterne på at konkretisere grundlaget for et museum. Store dele af Nordisk Films fotos, programmer og filmmateriale blev i den periode registreret og katalogiseret. Nordisk Film valgte dog at bakke ud, da man kun ville overlade sit materiale, hvis museet blev en konstruktion i selskabets eget regi og fik navnet Nordisk Films Kompagni.
11. november 1941 vedtog Dansk Kulturfilms bestyrelse at realisere museumstanken på egen hånd. En startkapital på 15.000 kr. samt en årlig indtægt på ca. 15.000 kr. fra Toftegaard Bio, som man havde bevillingen til, skulle finansiere driften. Ove Brusendorff blev ansat til at indsamle og katalogisere materialer og fik tildelt et lokale hos Dansk Kulturfilm. Museumsudvalget bestod af repræsentanter fra Justitsministeriet, Filmsrådet, Arbejdernes Oplysningsforbund og Dansk Kulturfilm.
Formål
Det var filmen som kunstart, der var i højsædet i de tidligste erklærede formål for Dansk Kulturfilms museumsarbejde. Museet skulle beskæftige sig med filmens kunstneriske udvikling i Danmark og udlandet, først og fremmest med spillefilm, men også med reportage- og dokumentarfilm i det omfang, hvor de bidrog til filmkunsten. Der skulle tilvejebringes en studiesamling til brug for vordende og fungerende filminstruktører og -teknikere samt for videnskabeligt eller kunstnerisk interesserede og folkelige studiekredse.
I 1947 fik Det danske Filmmuseum eget navn og egne vedtægter, hvor vægten nu i højere grad lå på bevaringsforpligtelsen.
”Museets formål er såvel til brug for videnskabelig filmforskning som til almindelig oplysning om film:
- At sikre bevarelsen af film, filmbilleder samt tryksager og andet materiale vedrørende film.
- At sikre bevarelsen af teknisk og historisk materiale, der angår film, herunder apparatur til billede og tonegengivelse.
- At indsamle og udlåne filmlitteratur.
- At udbrede kendskabet til filmens kunstneriske og tekniske udvikling bl.a. ved forevisning af film såvel i København som i det øvrige land”.
I 1950 bliver museet endelig udskilt fra Dansk Kulturfilm og godkendes som en selvejende institution. Først langt senere, med filmloven af 1964, lovfæstes Det danske Filmmuseum som en selvstændig institution under det nyoprettede Ministerium for Kulturelle Anliggender.
De første årtier
De første år var midlerne små og indsatsen tilsvarende. I 1946 var arbejdsstyrken dog udvidet med tre medarbejdere. Samlingen bestod af 190 film, 160 bøger og 12.000 udklip. Af danske selskaber var det foreløbig kun Palladium, der havde overdraget materiale til filmarkivet. Fra 1948-49 øgedes budgettet betragteligt, idet Filmfonden ydede 200.000 i årligt tilskud, og herfra voksede midlerne, ligesom aktiviteterne øgedes løbende. 10 år senere, ved udgangen af 1958, var museets filmbeholdning vokset til i alt 2450 film, biblioteket rummede ca. 6500 bøger samt 125 tidsskrifter, og billedsamlingen tog vare på 150.000 stills, 75.000 filmprogrammer og ca. 3000 plakater. Apparatsamlingen havde rundet de 100 genstande. Der var pr. 1. april 1959 19 ansatte inkl. direktøren.
Der flyttes en del i løbet af de første årtier. Først i 1962 kom der ro på filmopbevaringen, da hele filmsamlingen kom under samme tag i Bagsværd Fort. I juni 1966 kunne museet rykke ind i Store Søndervoldsstræde på Christianshavn med bibliotek, udklipsarkiv, billed-, plakat- og programsamling samt administration. Samtidig åbnede Filmskolen for den første årgang studerende i samme ejendom, hvor også Filmfondens administration havde til huse. 1½ år senere, i 1968, var biografsalen med 158 pladser etableret til glæde for de mange filminteresserede, der kunne erhverve et medlemskort til 15 kr. og billetter til 3,50 kr. I 1973 fandt museets film for første gang vej til provinsen, idet Århus Studenternes Filmklub blev en filial af Det Danske Filmmuseum. Filmene afvikles på professionelt biografudstyr og Dolby Surround på Matematisk Institut på Aarhus Universitet.
Filmvisning, udstillinger, indsamling, bevaring, formidling
Filmmuseets kerneaktiviteter spænder bredt. Programredaktionen laver filmserier til biografen. Filmarkivet indsamler, registrerer, lejer og udlejer film samt bestiller fremstilling af negativer og kopier. Biblioteket udlåner bøger og tidsskrifter og klipper dagligt de landsdækkende avisers filmstof. Billed- og Plakatarkivet indsamler filmstills, portrætfotos og plakater fra både danske og udenlandske film. Man involverer sig også i udstillingsprojekter og udgiver filmtidsskriftet Kosmorama, som udkom første gang i oktober 1954. Kosmorama har gennem årene bidraget til at højne forståelsen for filmkunsten, gennem mange år fire gange årligt med undertitlen Filmtidsskrift, siden som en halvårlig akademisk udgivelse med undertitlen Tidsskrift for filmkunst og filmkultur.
Sammenlægning, databaser og digitalisering
I 1996 flytter Filmmuseet sammen med Filminstituttet og Statens Filmcentral til flotte lokaliteter i indre by. Sammenlægningen af de tre ’gamle’ filminstitutioner er initieret af kulturminister Jytte Hilden (S), som kalder det nye filmflagskib i Gothersgade for Det Danske Filminstitut (DFI). Museet bliver organisatorisk et af DFIs fire områder og kommer til at hedde Museum & Cinematek. Den nye filmlov af 1997 nedfælder i al sin enkelhed i kapitel 2, hvad området har til opgave:
- At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden.
- At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film.
Nogenlunde samtidig indledes arbejdet med at etablere museets premieredatabase, der i 1998 lanceres på nettet som Filmdatabasen. Herefter er det slut med kortkartoteker, og basen bliver omdrejningspunkt for registrering af museets samlinger af film, stills, portrætter, filmprogrammer, manuskripter og udklipssamling.
Med digitaliseringsindsatsen, der har taget fart siden årtusindeskiftet, fremviser Filmdatabasen store dele af Museum & Cinemateks samlinger af filmstills, portrætfotos og filmprogrammer på dfi.dk.
Filmmuseet 2.0
I dag er det meget sjovere at være ’filmmuseum’, fordi vi kan nå ud til rigtig mange mennesker – takket være digitalisering / digital pligtaflevering, web og de sociale medier. Vi er stadig meget glade for de besøgende, der kommer i Gothersgade og ser film, låner bøger og researcher i samlingerne. Men den store udbredelse sker på web. Billeder, plakater og filmprogrammer beriger Filmdatabasen og gør filmhistorien levende.
Man kan stifte bekendtskab med dansk films store auteur Carl Th. Dreyer på www.carlthdreyer.dk. Filmtidsskriftet Kosmorama lever stadig og er blevet et online-magasin, hvor artiklerne krydres med arkivalier, billeder og filmklip fra samlingerne. De gamle numre er blevet digitaliseret og ligger tilgængelige på www.kosmorama.org som en fantastisk ressource for filminteresserede.
Derudover har DFI fået sin egen forskningsenhed, der varetager og koordinerer Instituttets forskning. Enheden udfører forskning og medvirker til at facilitere, formidle og tiltrække finansiering af både egne og eksterne forskningsprojekter. Og så er Filmarkivet opgraderet til et moderne digitalt bevaringsarkiv med eget digitaliseringsworkflow, så vi kan blive ved med at bevare og stille vores store samlinger til rådighed både analogt og digtalt for filmelskere i ind- og udland.
På streamingsitet Danmark på film finder man mere end 2000 dokumentariske film fra og om Danmark – gratis og til glæde for alle. Sidste nye skud på stammen er streamingsitet Stumfilm.dk. Her vil man inden for de næste par år kunne se samtlige overlevende stumfilm fra 1906-1928, godt 400 i alt, når vi er færdige med at digitalisere.
Således er det københavnske filmmuseum blevet hele Danmarks.
Ledelse
1941-1960: Ove Brusendorff
1960-1997: Ib Monty
1998-2010: Dan Nissen
2011-2017 Lene Halvor Petersen (Arkiver & Digitalisering)
2015- Pernille Schütz (Cinemateket)
2018- Jens Nielsen Gram (Arkiver & Digitalisering)
Adresser
1941, 11/11:
- Museet grundlægges og etableres hos DK og SFC i Dahlerupsgade.
1947, 1/12:
- Museet flytter sammen med DK til Nørrebrogade 10.
1948, oktober:
- De første filmforevisninger i Odeon og i Ungdomshuset på Nørre Voldgade.
1949, juli:
- Museet flytter til lokaler i Krystalgade 15B hos Møller & Landschultz.
1949, september:
- Egen biograf med 84 pladser i Frederiksberggade 25, 3. sal (Atlantic Films gamle forevisningssal). Filmene opbevares i to store bokse på taget samt i fire bokse på Toftegårds Plads i Valby.
1952, forår:
- Filmene flyttes til nogle barakker på Brusendorffs sommerhusgrund i Hvalsø.
1953, 5/1:
Museet flytter til Illums ejendom på Amagertorv 10.
1955, oktober:
- Museet flytter til Hvidovregade 24 i Valby sammen med DK og SFC.
1957, 27/3:
- Museet flytter til Vestergade 27 sammen med DK og SFC.
1962, januar:
- Boksanlæg i det tidligere Bagsværd Fort, Møllemarken 27, tages i brug til filmopbevaring.
1966, juni:
- Museet flytter til Filmfondens ejendom i Store Søndervoldstræde på Christianshavn.
1968, 8/1:
- Nybygget biograf med 158 pladser indvies i Store Søndervoldstræde.
1973, efteråret:
- En filial med filmforevisning oprettes i Århus i samarbejde med Århusstudenternes Filmklub.
1996:
- Det Danske Filmmuseum, Statens Filmcentral og Filminstituttet lægges sammen til én institution – Det Danske Filminstitut – i Egmonts gamle trykkeri i Gothersgade 55
2000, januar:
- Filmbeholdningen flyttes til et nyindrettet filmarkiv i Glostrup. På adressen Naverland 13 opbevares filmene i et 3000 m² stort boksanlæg, hvoraf 1200 m² er kølerum. De brand-farlige nitratfilm ligger stadig i Bagsværd Fort.
2007, juni:
- Alle nitratfilm flyttes til Store Dyrehave syd for Hillerød, hvor DFI har ombygget en af Beredskabsstyrelsens gamle underjordiske bunkersanlæg til et topmoderne klimanlæg med
en konstant temperatur på -5 grader.