Om filmen

"Vi ser de geologiske materialer, vi ser de geologiske resultater", konstaterer filmens instruktør, maler og geolog Per Kirkeby, indledningsvis. Men oplevelserne og forestillingerne om processerne foregår i mennesket, og iagttagelsen er grundlaget for det hele. For ser vi, hvad vi ser? Kirkebys film bevæger sig rundt i smukke islandske, grønlandske og danske landskaber. Den følger geologers feltarbejde i det nordligste Grønland med at registrere, indsamle og ordne, men først og fremmest iagttage. Til slut omtales den tyske videnskabsmand, Alfred Wegener, der lancerede tesen om kontinentalforskydninger omkring år 1910. Da han gjorde det, blev den forkastet som barnlig og uvidenskabelig, men i dag er den almindeligt accepteret. Hans antagelse udsprang af fantasien, oplevelsen og intuitionen. Et selvindlysende indfald, kalder Kirkeby det, i sig selv ubeviseligt. Er geologi egentlig videnskab?

Filmen blev positivt anmeldt i Information (5/11 1981) af forfatter og journalist Erik Thygesen. Han hæftede sig ved, at instruktøren tydeligt er en person, der kombinerer at være maler/forfatter med at være uddannet geolog, når han på lydsiden siger, ”intuition og iagttagelse er vores væsentligste redskaber, men begge dele er stærkt afhængige af de øjne, der ser, og det hoved, der tænker – og af den tid, hvori det foregår”. Per Kirkeby som filminstruktør bygger i ”Geologi …” videre på sine erfaringer fra den eksperimenterende tid i ABCinema, og forholder sig da også i en personlig essaystil til sit emne. ”Først og fremmest er der i virkeligheden tale om en formidabel naturfilm, hvorved den på en meget direkte måde kommer til at handle om naturvidenskabsmandens natur-fascination. (…) Langsomme og nærmest endeløse panoreringer af horisonten, som nok er naturbeskrivelse, men som umærkeligt går hen og bliver til billedkunst.”

At filmen havde vanskeligt ved at indgå i Statens Filmcentrals undervisningsrettede distribution viser flere reaktioner fra frustrerede skolelærere. Der blev klaget til SFC over manglende lødighed, ’dræbende indholdsløshed’, et sparsomt budskab og ’undervurdering af tilskuernes åndelige stade’. SFCs programredaktør svarer: …”filmen selv bruger sine sansninger til i et enkelt forløb af lysende billeder at sammenslutte håndværksmæssig færdighed med opdagerens nysgerrighed, fortid med nutid, det uendeligt store med det uendeligt små, menneske med natur. Det lyder kompliceret, men Per Kirkebys film er – som den da også karakteriserer sig selv – simpel, hvilket – og det bør vel her bemærkes i samme åndedrag – langt fra er lig med at være fordringsløs. Måske endda tværtom! (…) 'Geologi – er det egentlig videnskab?' er, skønner vi, et stykke natur oplevet gennem et arktisk temperament, og som sådan en fin mulighed for at stimulere fantasi, og engagement også i dén faglige sammenhæng, der hedder undervisning i geologi”.

Credits