Om filmen

En kvindefilm lavet på Workshoppen i nært samarbejde mellem kvinder, som – gennem situationer, de selv har valgt at beskrive i filmen – dels træder ud af det anonyme rollemønster og dels røber en identitet, der har overlevet alle samfundsnormernes undertrykkelsesforsøg. En film, der handler om længsel. Kvinder lever uafbrudt og vil overleve alle blodbade, og de ved, at med sikkerheden forsvinder højdepunkterne.

Om Workshoppen: ”I 1969 opfordrede Filminstruktørsammenslutningen Danmarks Radio (DR) og Filmfonden til at finansiere en åben workshop. Filmskolen, der var blevet oprettet i 1966, optog kun ganske få elever på elitebasis. Uerfarne filmfolk derimod havde ingen muligheder for at forsøge sig med mediet. Workshoppen (WS) kom i praksis til at fungere som et alternativt statsfinansieret forsøg på at assimilere de tendenser, som ABCinema havde sat i gang. I 1976 blev WS nedlagt ved en politisk studehandel mellem socialdemokraterne og centrumsdemokraterne på grund af den stærke dominans af såkaldte udenomsparlamentariske politiske grupper. Det førte til en decentralisering af alternative produktionskollektiver som f.eks. Hornsherred Film, der producerede fra 1977 (interessant karakteriseret i Erik Thygesens (red.) 'Uprofessionelle billeder' fra 1980) . WS blev genoprettet i 1977, men med en langt strammere styring. Distribution af filmene, der blev produceret i Workshoppen var så godt som umuliggjort efter Axel Jepsens dekret fra april 1970. TV har heller aldrig vist sig som aktive sparringspartnere eller som nogenlunde sikker distributionskanal.” (fra De uønskede film - et kunstnerisk opbrud)

Nogle af de vigtigste bidrag fra Workshoppens side er produktionen af kvindefilm. I det andet katalog fra januar 1973 er 7 af de 56 film kvindefilm, heriblandt Jytte Rex og Kirsten Justesens 'Tornerose var et vakkert barn' fra 1971.

”I den nye kvindebevægelse fra begyndelsen af 70’erne opstår der en anden oplevelse af andre kvinder som nogle der er interessante at være sammen med. Rex og Justesen bruger på den baggrund et år på at opsøge kvinder, de kender, og hvis hemmeligheder de aner. (…) Det gælder for samtlige optagelser, at de optrædende blotter deres hemmeligheder og fremtræder i al deres sårbarhed. Filmen viser (...) kvindernes selvfremstilling på så indlevet og solidarisk vis, at der aldrig appelleres til latterliggørelsen eller grinet, selv om f.eks. en dansende nøgen kvinde langtfra lever op til konventionelle skønheds- eller dansenormer (Tania Ørum: 'De eksperimenterende tressere - kunst i en opbrudstid', s. 685. Gyldendal 2009).

SFC tog filmen i distribution i 1975 og tog i kataloget skarpt afstand fra filmens ”tekniske standard”. I kvindebevægelsen fik filmen en blandet modtagelse, fordi den – i bevægelsens kampperiode – blev anset for at være for deskriptiv og subjektiv, den gav ingen klare handlingsanvisninger. (…) Først i Filmcentrums katalog fra 1983 forlades det defensive, og den beskrives som ”en klassiker blandt de danske kvindefilm”. (H. Krarup og C. Nørrested: 'Eksperimentalfilm i Danmark', Borgen 1986.).

Credits