Fortællinger om besættelsen – en arkivinstallation

Denne del af udstillingen, som fandt sted i Filmhuset i perioden 22/8 2013 til 28/3 2014, fortæller om tiden før, under og efter den tyske besættelse af Danmark i dokumentarfilm, reportagefilm, statslig propaganda og reklamer. Verden var i blodig konflikt, og filmen var et våben.

Agitation og politik

Arkivmateriale fra 30erne beretter om et land i politisk opbrud. Danskerne marcherede under protestbannere, stadig mere uniformerede, og mødtes i titusindtal til opildnende taler rundt om i landet. Med den tyske invasion i april 1940 blev tonen skærpet. Tyskerne viste dynamisk klippede ugerevyer om de tyske sejre og nationalsocialismens fremmarch som forfilm i biograferne. Den danske stat indledte en modoffensiv på biograflærrederne.

Filmene skulle vise Danmarks sociale ansigt, der havde været socialdemokraternes projekt siden socialreformen i 1933, og styrke demokratiet og befolkningens modstandskraft mod de totalitære strømninger. Filmene opfordrede til at betale skat med glæde, til at uddanne sig, til at dyrke de husmoderlige dyder og friluftslivets glæder, og til at indsamle gammelt metal til omsmeltning. Men også de udemokratiske kræfter agiterede med hvervefilm for Frikorps Danmark og en privatproduceret antisabotagefilm.

Eftertidens kamp om historien

I de film, der udkom i årene efter krigen, afspejles diskussionerne om det officielle Danmarks samarbejdspolitik og modstandskampens rolle, opgøret med medløberne og det uofficielle Danmarks selvjustits. Den unge generation af filminstruktører, der i disse år blev flittigt brugt til de mange filmopgaver for stat og erhvervsliv, opnåede berømmelse for de mange timers hemmelige optagelser af modstandskampen, som filmene byggede på.

'Danmark i Lænker' af Svend Methling var med sin premiere i befrielsesåret stadig præget af en sort-hvid fortolkning og et had til tyskere og medløbere. 'Det gælder din Frihed' af Theodor Christensen tog modstandsbevægelsens parti og vakte voldsom debat med sine polemiske kommentarer til den førte danske politik. I 1955 kom en film, der skulle samle synspunkterne og være historisk uangribelig. 'De fem år' af Theodor Christensen m.fl. blev færdig efter mange interne kampe, men det blev en nedklippet, nationalt forherligende version, der fra 1960 kom til at erstatte alle tidligere film om krigen i Statens Filmcentras udlejning. 'De fem år' blev en af de mest udlejede titler og har formet mange generationers viden om besættelsestiden.

Krigsfilmene fra 1945 til 1960 er et skoleeksempel på, hvordan historiefortælling formes i takt med tidens samfundsmæssige og politiske stemning.