Tidsskriftet udkom i perioden 1912-1919 (med 24 numre årligt), først udgivet af ”A/S Kinografen”, derefter fra 1913 som medlemsblad for ”Foreningen af Biografteaterejere i København og Omegn”. ”Filmen” fortsattes af ”Kinobladet” (1919-1926) som igen fortsattes af ”Biograf-Bladet” (1927-1973).
Med sine artikler, interviews, rapporter, portrætter, mødereferater, debatindlæg, petitstof, fotos samt et meget stort antal annoncer (ofte med illustrationer og pressecitater) udgør ”Filmen” en uvurderlig kilde til oplysning om danske film- og biografforhold i tiden før, under og efter Første Verdenskrig.