Workshoppen – et fælles initiativ
Filmværkstedet åbnede under navnet Workshoppen i en bjælkehytte på ASA Studierne i Lyngby i september 1970. Filmfonden og DR var initiativtagere, og formålet var at give kreative medarbejdere inden for film og tv mulighed for at producere film, som ikke kunne gennemføres i den normale produktion - herunder gennemprøve utraditionelle udtryksformer og arbejdsmetoder. I efteråret 1971 flyttede Workshoppen til lokaler i Brolæggerstræde 9 midt i København, og det 1. katalog med 20 titler blev udsendt.
Med den stigende aktivitet viste det sig hurtigt, at der var for lidt plads i Brolæggerstræde, og Workshoppen flyttede 1. februar 1973 til en erhvervslejlighed på 210 m² i Gothersgade 21, stadig i Københavns centrum. I foråret 1974 trak DR sig ud af Workshoppen, og det overordnede ledelsesmæssige ansvar lå nu hos Det Danske Filminstitut.
Turbulente år
De følgende år blev turbulente for Workshoppen, som kom i politisk modvind og var tæt på permanent lukning. Men i 1977 sikrede et flertal i Folketinget, at Workshoppen kunne fortsætte - nu med en afdeling i Haderslev, som fik navnet Det Danske Videoværksted, under ledelse af Hans V. Bang. Formålet var at give filmfolk og spirende talenter uden for København mulighed for at lave film, men i praksis tiltrak Haderslev en del ansøgere fra hovedstaden, ikke mindst de, der havde fået afslag dér. Ole John blev daglig leder af Det Danske Filmværksted i København fra 1977-84 og skaffede nye lokaler i Skelbækgade. Fokus i produktionen skiftede fra den politiske film til film, der ville fortælle en historie. Støtten gives i form af udstyr, råfilm, videobånd og vejledning.
Mere plads og internationalt engagement
I 1984 blev Dino Raymond Hansen leder af Filmværkstedet. Videoformatet gjorde det muligt for en ny generation at udvikle sine egne billedmæssige udtryk. I august 1987 flyttede Filmværkstedet til nye lokaler på 750 m² på Vesterbrogade 24. Man opbyggede et internationalt samarbejde, og i juni 1988 afholdt Filmværkstedet den første biennale og internationale Copenhagen Film + Video Workshop Festival. Året efter var man initiativtager til videoprojektet 'Next Stop Sovjet - 89' som led i det gigantiske fredsprojekt, der bestod af lige dele rockmusik, TV og gode intentioner. 15 videohold kom hjem med mere end 100 timer levende billeder, som blev til 16 værker.
Flytning og digitale produktionsteknikker
1. april 1996 flyttede Filmværkstedet ind på 4. sal i det nye Filmhus i Gothersgade, nu med Prami Larsen som daglig leder. Allerede året efter tog man de første spæde skridt ind i den digitale tidsalder og dermed multimedieproduktion. Med det formål at inspirere filmskabere og branchen har Filmværkstedet igangsat projekter som Digitale Dage, Den Interaktive Film, Dox Netwise og Kamikaze.
Søsterværkstedet i Haderslev blev til en selvejende institution med egen bestyrelse ved udgangen af 2003. Hans V. Bang blev efter 26 år på posten udskiftet med Jane Roneklint, som tiltrådte i 2004. Videoværkstedet flyttede i 2007 til Odense og ændrede navn til Odense Filmværksted.
I 2001 blev der etableret en ekstern værkstedsstøtteordning med det formål at sikre en geografisk spredning af den professionelt orienterede talentudvikling i Danmark. Ordningen har med årene fået karakter af driftsstøtte med 4-årige samarbejdsaftaler med de tre værksteder uden for København: Odense Filmværksted, Århus Filmværksted og Animationsværkstedet i Viborg.
Ledere
1970-1971: Lene Agger
1971-1972: Jens Frederik Kragholm
1972: Nina Crone
1973-1976: Preben Nygaard
1977-1984: Ole John
1977-2003: Videoværkstedet i Haderslev: Hans V. Bang
1984-1995: Dino Raymond Hansen
1995- : Prami Larsen
2004- : Videoværkstedet/Odense Filmværksted: Jane Roneklint.
Adresser
1970-1971: Blomstervænget, Lyngby (ASA-studierne)
1971-1973: Brolæggerstræde 9, København
1/2 1973- : Gothersgade 21, København
1977-1987: Skelbækgade 2, København
1977-2007: Det danske Videoværksted i Haderslev
1987-1996: Vesterbrogade 24
1996- : DFI, Gothersgade 55
2007- : Odense Filmværksted (tidl. Videoværkstedet), Pantheonsgade 5, 2. sal