Projektbeskrivelse
I perioden 1932-66 producerede Dansk Kulturfilm og senere Ministeriernes Filmudvalg flere hundrede oplysningsfilm, uddannelsesfilm og industrielle kortfilm på vegne af et bredt vifte rekvirenter. Filmene handlede om alle mulige emner: fra videnskab til arkitektur, fra biografiske film om nationale personligheder til trafiksikkerhed, fra film om landbrug til livet i storbyen. Sådanne film var med til at skabe og definere ‘danskhed’ i den periode, der omfatter både Besættelsen og Velfærdsamfundets begyndelse og guldalder. Kortfilmene blev vist som forfilm i biografer, udlejet af skoler og foreninger, og (senere) sendt i fjernsynet. Men mange af filmene blev lavet til eksport: de skulle informere et udenlandsk publikum om dansk kultur, om dansk erhverv, og ikke mindst om Danmarks sociale ordninger. Mange af kortfilmene har overlevet og bliver efterhånden digitaliseret af DFI, ikke mindst fordi de pågældende instruktører tæller blandt Danmarks største: Carl Th. Dreyer, Theodor Christensen, Jørgen Roos mm. Kulturfilm har meget at lære os i forhold til de skiftende politiske prioriteter, ideologier og sociale tendenser, de beskriver og håndterer. Men statens kortfilm skal også betragtes som en uadskillelig dimension af Danmarks filmhistorie: en sammenhæng, hvor nye (og ikke så nye) talenter og teknikker udvikledes.
Der findes allerede en katalog over statslige kortfilm i Danmark, samt et omfattende og metikuløst historiografisk overblik over kortfilmens relation med staten: Christian Alsted og Carl Nørrested, red.: Kortfilmen og staten (København: Eventus, 1987), og Micha Fabjancic og Carl Nørrested, red.: Statens kortfilm. Register over danske statslige kortfilm indtil 1980 (København, CA Reitzels forlag, 1984). På det internationale plan har andre forskere for nylig begyndt at udvikle teoretiske og metodologiske redskaber som byder på en bedre forståelse af oplysnings-, uddannelses- og industrifilm (se for eksempel Vinzenz Hediger og Patrick Vonderau, red.: Films That Work: Industrial Film and the Productivity of Media, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2009; og Charles R. Acland og Haidee Wasson, red.: Useful Cinema, Durham & London: Duke University Press, 2011). Men der mangler et forsøg på at analysere de danske statslige kortfilm som æstetiske tekster og som rejsende genstande; et forsøg på at forklare hvordan filmteknik og æstetik anvendtes for at opnå filmenes oplysende mål. Projektet udforsker Dansk Kulturfilms produktioner som et eksempel på ‘brugbar film’ (‘useful film’), det vil sige statslige film som blev lavet for at oplyse, advare, skabe debat, markedsføre Danmark, og påvirke identitet og opførsel – og formentlig i mange tilfælde for at underholde. Resultatet bliver en engelsksproget bog, der vil bidrage et betydeligt ‘case study’ til den internationale forskning om ‘brugbar film’, og som endda bliver en original undersøgelse i dansk kulturhistorie og nationsbygning.
Projektets overordnede problemstilling er: hvordan blev danskhed overført til skærmen af filmmænd, med de æstetiske og teknologiske redskaber, der var tilgængelige i bestemte perioder? Dette indebærer en række andre spørgsmål, bl.a.: hvordan skal vi forstå relationen mellem oplysningsfilm og spillefilm, hvad filmstil, genre og teknologisk udvikling angår? Kan der spores en konsekvent social-demokratisk ideologi i filmene, eller opstår der spændinger mellem konkurerrende interesser og idéer i teksterne? Er det muligt at opspore i hvilken grad filmene opnåede deres mål - og hvor veldefinerede deres mål egentlig var i forvejen?
Filmenes nationsbærende og -byggende rolle er et centralt fokus i projektet, men et andet fokus er, hvordan filmstil, filmfolk, og selve filmene rejste på tværs af geografiske og sproglige grænser. Trafik på tværs af Vesterhavet var specielt vigtig for de danske dokumentarister i efterkrigsperioden, men versioner af visse film rejste så langt som Japan og Sydamerika. Derfor er det også nødvendigt at stille spørgsmål til filmenes anvendelse i markedsføring af Danmark i udlandet, og specielt relationen mellem det sprogmæssige, det ideologiske og det teknologiske er fascinerende hér.