Helt ude på Islands østligste spids ligger Loðmundarfjörður. Det er småt med mennesker derude. Til gengæld er der et rigt fugleliv af migrerende ederfugle, som flyver langt for at lægge deres æg…
Helt ude på Islands østligste spids ligger Loðmundarfjörður. Det er småt med mennesker derude. Til gengæld er der et rigt fugleliv af migrerende ederfugle, som flyver langt for at lægge deres æg netop her. Og når sæsonen er inde, står det elskelige, ældre ægtepar Ólafur og Jóhanna klar til at tage imod dem med selvbyggede fuglehuse og hjemmelavet foder. Ind imellem kommer deres venner og familie forbi deres skur til en munter sludder og en god, stærk kop kaffe. Alle giver et nap med.
‘Amongst the Birds’ er en film om fugle og mennesker, og om at passe godt på det lille hjørne af verden, hvor man bor - og så er den underspillet morsom, som kun en islandsk film kan være det! Man nærmest dufte græsset og havets salt i de storslåede billeder fra den bjergtagende østkyst. Og når de flyvende gæster endelig ankommer starter et balstyrisk drama i luften og på landjorden.
Original titel: Fuglar (og menn)
Instruktør: Mika Kaurismäki, Ragnar Axelsson, Ingvar Þórðarson
Island, 2026
DCP, 83 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år