Det Danske Filminstitut kan yde støtte til lancering og distribution af udenlandske arthousefilm i Danmark – herunder koproduktioner med udenlandsk hovedproducent støttet under Filminstituttets Minorordning. Desuden kan Filminstituttet yde støtte til dansk versionering af udenlandske arthousefilm for mindre børn. Støtten kan ydes til lancering og distribution samt versionering rettet mod biografvinduet og eventuelt efterfølgende andre distributionsvinduer.
Støtten kan ydes til spillefilm og dokumentarfilm i spillefilmslængde.
Hvem kan ansøge?
Støtte til lancering og distribution af udenlandske arthousefilm ansøges af filmens danske distributør.
Støtte til lancering og distribution af minor-koproduktioner ansøges af filmens danske koproducent.
Formål med støtteordningen
Formålet med støtteordningen er at sikre kunstnerisk kvalitet samt kulturel og geografisk mangfoldighed i udbuddet af udenlandske arthousefilm, primært på det danske biografmarked, sekundært på andre danske distributionsplatforme. Filminstituttets støtte skal sikre den bedst mulige udnyttelse af den enkelte films kulturelle og kommercielle potentiale.
Ansøgningsfrister
Ansøgninger behandles ved en række årlige ansøgningsrunder og skal være DFI i hænde således, at der ved ansøgningsfristen er mindst to måneder til filmens danske premiere.
Aflevering af ansøgning
Ansøgning foregår via Filminstituttets digitale støtteportal: Støtteportalen
Nødvendige dokumenter
Ved ansøgning skal følgende obligatoriske dokumenter uploades i ansøgningsformularen i Støtteportalen:
- Screeninglink som separat bilag - husk evt. password. NB! Linket skal være aktivt i hele sagsbehandlingsperioden, typisk 4-5 uger.
- Lancerings- og distributionsplan - benyt Filminstituttets skabelon
- Budget- og finansieringsskema - benyt Filminstituttets skabelon
- Kontrakt vedr. distribution
- Plan for medieindkøb (evt. udkast)
- Kampagneelementer (evt. udkast): bud på plakat, trailer, billedmateriale etc.
Sådan foregår sagsbehandlingen
Filminstituttet kvitterer for ansøgningen og kan vende tilbage med evt. uddybende spørgsmål. Ansøgningen behandles af en redaktion bestående af redaktør Flemming Kaspersen, afdelingschef Jacob Neiiendam, lanceringskonsulent Pernille Ståhlström samt projektleder på med Skolen i Biografen Jacob Breuning.
Forventet svardato fremgår under ”Deadlines” i højre spalte.
Regnskab, evaluering samt afleveringsmateriale
Senest tre måneder efter filmens danske biografpremiere skal Filminstituttet modtage følgende:
- Regnskab – se skema til højre
- Evaluering – se skema til højre
- Afleveringsmateriale – se tekniske krav etc. i linket nedenfor:
Læs mere om aflevering af materiale.
Ved støtter til og med 100.000 kr.: upload udfyldt evalueringskema og regnskabsskema på Støtteportalen.
Ved støtter over 100.000 kr.: upload udfyldt evalueringskema og revisor-revideret regnskab på Støtteportalen.
I øvrigt henvises til ”Vilkår for støtte til udenlandske arthouse-film af 15.08.2020” og ”Filminstituttets almindelige vilkår af 01.09.2022”.